Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

104 — redde dem fra Undergang. Hvoraf kommer det? Med Sikkerhed lader det sig ikke sige; enten maa Aarsagerne ligge i Kalkblandingen eller Farve- kompositionen; for øvrigt er det sidste som i de Lande, hvor Freskomale- rierne ere holdbare og vedblive at være smukke. I vort Klima virke Temperaturforholdene højst ugunstigt paa Freskomale- rierne i fri Luft, Fugtighed og Tørke, Kulde og Varme afveksle i kort Tid. Den stærke Kulde om Vinteren gennemtrænger Murene, medens den derpaa følgende Foraarsvarme ogsaa udøver sin Indflydelse derpaa. Derved begyn- der Væggen at svede indvendig fra, og udøver naturligvis forstyrrende Følger paa de bemalede Flader. Fugtigheden, der sidder inde i Muren, frossen til Is, virker i hvert Fald forstyrrende, hvorfor man altid maa sørge for at bringe Væggen under Maleriet til saa stor Tørhed som mulig. Trods dette vilde man dog aldrig i vort saa afvekslende Klima kunne fremstille holdbare Freskomalerier, da Kalklagene ikke ere til at sammensætte saaledes, at Luft og Lys ikke mere har Indflydelse paa dem. Vilde denne Indflydelse ophøre, kunne Freskomalerierne vare i Aarhundreder. For øvrigt betvivler vi ikke, at Freskomaleriet af ovennævnte Grunde i vort Klima vil fortrænges af Stereochromien, thi den byder for Størstedelen, hvad der søges: Malerier, der kunne vare i Aarhundreder. Stereoehromi. Her lade vi følge de almindelige Regler for Stereoehromi: 1. Man maa. sørge for den størst mulige Godhed og Renhed af de til Stukkatørværket nødvendige Materier, for at forhindre en senere Udtrædning af Saltkrystallerne, der ellers have en ødelæggende Indflydelse paa Maleriet. 2. Denne Udtræden kan let og sikkert undgaas, naar der som Materialer anvendes: Nogle Aar gammel, blød Kalk, godt vadsket Quarzsand og destil- leret Regn- eller Flodvand. 3. Sandet skal være saa skapt som muligt, derved befordres Indsugningen af Farverne. 4. Blandingen af Kalk, Vand og Sand maa være en stiv Grød, der be- sidder stor Klæbekraft. 5. Naar det underste og øverste Lag er lavet til Rette, maa man passe paa, at Blandingen er mættet med Vandglas. (i, I det Fri er Brugen af Pimpestenssand at anbefale; den dermed til- beredte Stukkatur bliver saa haard, at man kan slaa Gnister derpaa med Flintsten. 7. Naar Maleriet er udført efter de tidligere meddelte Forskrifter, gaar man ikke til Fikseringen, før alt er godt tørt. 8. Danner der sig, trods alle Forsigtighedsregler, dog krystalliske Salte paa Malefladen, maa Fladen bestryges med fortyndet Fosforsyre. 9. Man maa hverken bruge dobbelt eller Kalium eller Natronvandglas, da disse udskille Natron eller Soda førend Farverne ere tørre. I den varme Sommer, naar alting tørrer hurtigt, viser denne Ulempe sig ikke. Vi an- befale derfor den almindelige Brug af Kalivandglas; derved er der aldrig daarlige Følger at frygte, fordi den udskilte kulsure Kali flygter, og derfor ikke kunne beskadige Farverne. Dette Kalivandglas af reneste Beskaffenhed fortyndes til 20—22 Grader og paastryges i gentagne Lag. 10. Hvem der tvivler paa Kalivandglassets Renhed, maa undersøge det