Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20 —
træet meget søgt og forarbejdes af Møbelsnedkere, Billedhuggere og Drejere
med Forkærlighed.
Behandling.
Grundfarven for Asketræ er lyst mælkehvidt og sammensættes af Hvidt og
noget Orange-Chromat. Farverne rives i Vand. Derpaa bliver med Svampen
en Opløsning af brændt eller ubrændt italiensk Lak, Florentinerlak eller Kas-
selerbrunt paastrøget; naar man atter har tørret Fladen saaledes af, at en
næppe synlig regelmæssig Tone er bleven tilbage, lader man Farven tørre.
Derpaa tager man den fyldte Palet, den almindelige Anlægge- og Sprosse-
pensel samt den line Staalkam, tillige Læderet og Hornkammen paa den tid-
ligere angivne Maade, blander Farverne efter Aadrernes Beskaffenhed (Tavle
VIII) og anlægger de fra hinanden liggende Partier med An læggerpenselen
saaledes som angivet i Fig 2, Tavle VII. Dog, i Stedet for at fordrive denne
Aadre med Fordriveren, opkæmmes den krydsvis med Staalkammen, hvorved
man vil faa den bekendte porøse Aadre. Biaadrerne kæmmes skævt opefter
og Hovedaadrerne skatteres lidt. Er Arbejdet tørt, tilføjes endnu enkelte
svage Porer og fordrives. — Lasuringen finder Sted med den allerede be-
kendte Lasurpensel, fyldt med Kasselerbrunt, brændt og ubrændt italiensk
Lak, for Ydreaadrerne med Tilføjelse af noget Sort. Fladen stryges med den
paa Tavle IX viste Farve. Naar de halve og lyse Toner ere ansatte med den
rensede Lasurpensel, tager man Fordriveren i Tværstilling i Yderaadrerne, de
saakaldte Tværporer, i langagtig Form, og gør sluttelig ved bølgeagtig For-
driven Arbejdet sarterere.
Er Farven under Knasterne ikke mørk nok, anbringes med An lægger-
penselen med mørk Farve en ringe Tone; man maa dog passe paa, at den
senere Bearbejdning ikke bliver at se.
Ønsker man at give Arbejdet en endnu højere Grad af Fuldkommenhed,
maa det lasures over. Dette sker, saasnart Fladen er godt tør. Man anbrin-
ger da hurtig endnu et Anstrøg med Lasurpenselen, fyldt med tynd Farve,
blandet af Sort og Florentinerlak. Farven maa være saa tynd, at man næppe
bemærker Farve i Penslen. Man tager Fiskepenslen Nr. 10, Tavle I, lader
den godt gennemtrække i Vand, trykker den af paa Skindet og borttager
dermed Farven paa de højeste Lyspunkter, hvorved dér opstaar en Glans og
en fin Træfarve, som overgaar al Forventning.
Det lader sig forklare, at den uindviede ved Valget af Lasurfarve let skuf-
fes. Skønt Farverne sidde fast, kan det selv ved største Forsigtighed ikke
undgaas, at Lasurfarven vil opløse noget af den tidligere Farve. Fiskepen-
selen tager Farverne bort og Lysvirkningen er snart kraftig nok.
Rod af Asketræ.
Roden af Asketræ benyttes kun til Paalæggerarbejde og det kun udeluk-
kende af Møbelsnedkere. Ved „Paalæg“ (Finering) forstaar man, at Træet,
savet i tynde Flader eller Blade og derefter limet paa Fyrre- eller Asketræ,
anvendes til Møbler.
Denne Træart forekommer, ligesom andre Rodtræsarter, kun sjælden i store
Blade; den behændige Snedker føjer dog de enkelte Stykker saaledes sam-
men, at man tror kun at have el Stykke for sig.