Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

O1 I Behandling. Grundfarven for Asketræsrod er noget mørkere end den til Stamtræet og sammensættes af Hvidt, Chromorange, lidt Okker og Tyrkiskrødt. Man paa- fører denne Blanding som ovenfor angivet, saa at der kun bliver lidt Farve tilbage. Derpaa anlægger man med Rodpenslen Rodpartierne, som ved Hjælp af Anlæggerpenslen forbindes med Hovedpartierne; det hele opkæmmes der- paa med Staalkammen. Det anbefales at have set Asketræsroden i Naturen for at kunne efterligne den naturlig. Nøddetræ, Amboinatræ og asiatiske Askerod bestaa af en Sammensætning af større eller mindre Rodpartier. Askeroden indeholder nogle runde Rodpartier; de fleste ere dog af oval Form, som maa anlægges med Anlæggerpenslen. Askeroden udviser ikke sjælden line Aadrer, som løbe i modsat Retning som Hovedaadrerne. Vil man efterligne de første, kan det først ske efter Anlæget af Hovedaadrerne. Disse Aadrer fordrives med Fordriveren, men kæmmes ikke. Herefter beduppes Underkanterne af Hovedaadrerne med Anlæggerpenselen, som angivet paa Tavle VIII; denne Duppen kan enten fordrives eller kæm- mes. Derefter indsprøjtes de line Porer med Farven fra Hovedaadren, der er tilsat lidt Florentinerlak, og det hele fordrives lint. Lasur. Lasuringen udføres paa samme Maade som ved alle Trærødder. Det hele overstryges let og flygtig med den før blandede Farve; Rodpartierne ansættes med en noget mørkerød Tone, det flade, ligeaadrede Træ noget graalig, hvorpaa man med Hjørnet af Lasurpenslen anbringer de halve ög lyse Toner og med Lasurpenslen de smaa skarpe Punkter. Lasurfarven bestaar af Kasselerbrunt, italiensk Lak og noget Sort. — Over- lasuringen sker med en Farve, som er blandet af lidt Sort og Florentiner- lak; Farven maa paaføres saa tyndt som mulig. Elmetræ. Man linder denne Træart i hele Evropa; dog føler den sig mere hjemme i de middelvarme Zoner end i de kolde; i Norden træffes den derfor kun yderst sjælden. Det afvoksede Træ naar en Højde af ca. 30 m. og maaler ca. 0,9o til l,2om. i Gennemsnit. Blandt Elmearterne gives der lige saa mange Varieteter som blandt de fleste Træsort r. Som Skovtræer gives bl. a.: den almindelige Elm, den storbladede, den hvide, den lige, den grønne, den spidsbladede, Kork- elmen o. s. v. Naar Træet er ungt, har det en grønlig-hvid Farve; senere antager det en en mørkere, mere rød eller brunrød Farve. Behandling. Grundfarven for Elmetræ er lyserødlig-gul og blandes af Hvidt, Chromo- mange, Okker og Tyrkiskrødt. Hjerteaadrerne anlægges ved Hjælp af en Had Lyonerpensel Nr. of Tavle IV, ligesom ved Egetræsmalen (se Beskrivelsen af Egetræsmaling). Grundfarven for det unge Elmetræ bringes ved Tilføjelse af noget brændt Lak til den ønskede Tone; for ældre Træ laves Anlægsfarven noget mørkere. Efter de bekendte Forarbejder anlægges Sidekanterne og med en Korkkam (som Fig. 4 og 5, Tavle XXXI, viser), tilkæmmes de efterfølgende Sideaadrer.