Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Soni alt meddelt kan man ved forskellig Holdning af Kammen (enten flad
eller lige opstaaende) kæmme disse Aadrer groverfe eller linere.
Derefter lager man en Staalkam og opkæmmer krydsvis Vækstaadrerne i
Midten. Naar det første Anlæg er tørt, tager man ovennævnte Farver, blan-
det med noget brændt italiensk Lak og Florentinerlak, hvormed Hjertestyk-
ket og de brede Vækstaadrer overstryges.
Med Korkkammen, Fig. 1 og 2, Tavle XXXI, bliver da de forskellige Par-
tier atter kæmmede. Mellem Hovedaadrerne, som ligge vidt fra hinanden,
anvendes den brede Kam, og mellem Biaadrerne den smalle. Man maa nøje
passe, at Kammen ved Kæmningen af disse Mellemaadrer stadig holdes i lige
opstaaende Retning.
Efterat Fladen er bearbejdet paa denne Maade, tager man en lin Staalkam
og kæmmer dermed Mellem rummet op, medens man med en lille Klud bort-
visker de lyse Kanter paa Hovedaadrerne og lader Arbejdet tørre, hvorefter
man gaar over til Lasuringen. Det kan ske med Vand, dog maa man passe
Paa °g (let gælder for alle retliniede Træarter — at behandle Arbejdet
saaledes, at Lys- og Skyggetonerne blive rigtig anlagte som ved Naturtræet.
Den Farve, som anvendes, bestaar af Kasselerbrunt, brændt og ubrændt
italiensk Lak og noget Florentinerlak.
Naar Præet er lasuret med denne Farve og Lystonerne anbragt, bliver paa
Siderne indslaaet en kraftig Træmarv, hvorpaa det hele forsigtig fordrives.
Vil man endnu en Gang overlasure Værket, tager man dertil noget Sort
og Florentinerlak.
Elmetræ kan fremstilles endnu simplere, naar man anlægger Hovedaadrerne
med Vandfarve, som er tilsat lidt kogt Stivelse; ogsaa Mellemaadrerne kunne
anlægges med Vandfarve. Dog er Resultatet meget forskellig fra det, man
opnaar, naar Behandlingen sker paa den ovenfor beskrevne Maade. Kæm-
ningen sker ved sidstnævnte Fremgangsmaade, ligesom ved den forrige. For-
øvrigt kunne vi ikke undlade at advare imod at overdrive med Brugen af
Kammen, kor den skønne Effekts Skyld er man ofte tilbøjelig til at kæmme
Partier, som derved gøres unaturlige.
Efter vor Mening skal den alvorlig stræbende Maler altid have Træets Natur
for Øje og lorsmaa Hjælpemidler, hvormed man vel nok kan forskønne Fla-
den, som males, men kun paa Bekostning af Natursandheden.
Fyrre-, Gran- og- Lærketræ.
Disse stedsegrønne Træarter hører alle til en Familie og levere et uund-
værligt lommer saavel for Bygningstømreren som Skibstømreren. Det er
uberegnelig, hvilke Mængder af disse Træarter, der aarlig bruges.
I S verrige og Norge træffer man disse Naaletræer i fuldeste Kraft, og skønt
de ogsaa findes overalt i Mellemevropa, synes det dog, som om kun det nor-
diske Klima har alle Betingelserne for den usvækkede Udvikling.
Foruden den store Nytte, som Naaletræerne yde, har de endnu det For-
trin, at de, ligesom Birken, kun stille beskedne Fordringer til Jordbundsfor-
holdene.
I øde Jordbund, hvor ingen anden Træart kan vokse, f. Eks. i det nord-
lige Sibirien, hvor Jorden næsten hele Aaret rundt er dækket med Sne og
Is, yder Granen Menneskene Selskab og muliggør deres Tilværelse. Der, hvor
ingen anden Træart finder Næring, hvor Kulden tilintetgør alt Træ, forbliver