Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
Gran og Birk endnu for at yde et Tilflugtsted for levende Væsener. — Ved
Indsnit tappes Terpentinolie af Grantræet, ligesom Produkterne Harpix, Tjære
og'Beg udvindes af Grantræerne. Grantræernes Navn er meget forskellig og
retter sig efter Stedet, Arten og Udseendet. Der gives Tysk, Norsk, Riga’isk,
Windau’isk, Memeler, Stettiner, Hamburger Lærke-, Gran- og Fyrretræer. —
Jomfru- eller Hvidtræet er mest bekendt paa Grund af den Art og Maade,
hvorpaa det transporteres i Flaader.
Forskellen mellem Lærke, Gran og Fyr er følgende: Lærketræ er ledt, tast
og rødliggult; Grantræet er af lysere Farve, grovere og ikke saa last; Fyrre-
træet er hvidt og fint og egner sig bedst til Forarbejdning af Tømmerarbejde
ved Bygninger.
Behandling.
Grundfarven for Fyrretræ er Hvidt, helst Zinkhvidt. Paletten forsynes med
Sort, Kasselerbrunt, brændt og ubrændt italiensk Lak og Ultramarinblaat.
Med en Svamp med Florentinerlak og Ultramarin bliver den med Grund-
farven forsynede Flade godt overstrøget og derpaa med Skindet atter aftørret;
jo lysere Grunden holdes, desto bedre.
Fernisen giver med Tiden mere gulligt Skær end nødvendig. Ultramarin
og Florentinerlak lader sig fuldstændig borttage; de gullige Farver efterlade
derimod altid en Tone af deres Farve. Farven til Anlægningen af Vækst-
aadrerne blandes af Kasselerbrunt, brændt og ubrændt italiensk Lak og noget
Florentinerlak, hvormed Aadrerne anlægges, Fig. 4, Tavle VIL Aadrernes
Spidser udfyldes og fordrives let, saa at de vise sig fintflydende med en al-
rundet oval Spids og en lin Kant.
Til Sideaadrerne betjener man sig af en større Anlæggerpensel, som er
fyldt med Anlæggerfarve og trukken igennem Kammen. Til begge Sider af
Hjerteaadrerne anlægges de brede Vækstaadrer.
For at anlægge de følgende Biaadrer og de yderste Aadrer, betjener man
sig af en linere Kam. Knasterne inddrejes med Rodpenselen og paa enkelte
Steder med Fingerspidsen.
Herpaa anvendes en tynd Farveblanding, bestaaende al Sort og noget Ul-
tramarin, lil Fyldning af Hovedspidserne, saa at der bliver en bred Lysside
tilbage ved hver Spids, hvorefter det hele fordrives med Maarhaarspenslen.
Lasur: Det hele lasures med Kasselerbrunt, italiensk Lak, Florentinerlak
og lidt Sort med Ultramarinblaat. Man maa bemærke, at Træet har lige
Aadrer og derfor er af ens Farve undtagen ved Aadrernes Krumninger, hvor-
paa der falder et sortglinsende Lys. Paa Sidehjørnerne paaslaas hist og her
en sart Tværmarv og fordrives let.
Overlasuringen sker — med samme Farve — som ved de forhen beskrevne
T ræarter.
Grantræ.
Denne Træart er grovere og bredere end det ovenfor behandlede Fyrre-
træ og bliver anlagt i Forhold dertil. Forøvrigt er Behandlingen den samme
som den foregaaende, dog maa Træets Farve holdes noget varmere og mørkere.
Lærketræ.
Dette er rødligt af Farve, hvorfor den hvide Grundfarve maa tilføjes noget
Orange. Over denne varme Laksfarve anlægges Aadrene mørkere end ved