Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I o Da Zedertræet forekommer yderst sjælden, er dets Træ ogsaa langt fra al- mindelig bekendt. Den Paastand, at Cigarkasser, Thekasser, Paneler og Døre laves af Ceder- træ, er kun saavidt sandt, som man dermed betegner en beslægtet Træart, som i forskellige Afarter vokser hist og her i Europa og Vestindien. Det ægte Zedertræ er fast næsten uden Marv, har en lin blaarød Farve, en lin Fase og lugter meget stærk. Sager, som opbevares i Zedertræskasser, kan ingen Smaadyr berøre. Ligesom Enebærtræet anvendes ogsaa Zedertræet til Blyantsfabrikation. Behandling. Grundfarven blandes af Hvidt og Tyrkiskrødt. Herpaa overskumres Fla- den med Florentinerlak, brændt italiensk Lak og noget ubrændt italiensk Lak, hvoraf noget Farve lades tilbage. Deri anbringes en sart fin Marv. Med Anlæggerpenslen, fyldt med Florentinerlak, brændt italiensk Lak og noget Kasselerbrunt, anlægges line, smalle langagtige Aadrer, som man atter udfylder med svage Mellemaadrer; Anlægget fordrives derefter forsigtig. Hjertestykkerne ere smalle og tør højst males 30—49 cm. brede. Side- kanterne ere sædvanlig ligeliniede og ligeledes med faa Skatteringer. Hjerte- stykket er mørkerødt; Sidestykkerne blaarøde med enkelte gulgraa Tvermarv, som anbringes med Fordriveren. Lasuringen af dette Træ sker efter bekendt Forskrift. Efter at dette er sket, kan man med Satinpenslen opdukke en- kelte Lystoner. Pæretræ. Maaske forekommer det Læseren fremmed, at dette Træ regnes til de Træ- arter, som egner sig til Efterligning. Dette Træ har imidlertid en paafaldende smuk Farve og er af smuk Tegning; det har megen Lighed med Enebær- træet, er dog noget gulere og ikke saa meget blomstret. 'fil Møbelfabrikation egner det sig fortrinlig; det er sejgt og meget hold- bart. Det vilde Pæretræ udvikler sig bedre end det frugtbærende Træ, dets Træ lader sig ogsaa bedre forarbejde. Da Pæretræ gerne optager Farve, anven- des det ogsaa meget til Efterligning af Ibenholz. Som ved alle Træarter ere de blomstrede Partier af kraftigere Farve end de retliniede. Det blomstrede er violetgraa, rødliggu], medens det retliniede er graagul og ikke af saa varm Tone som de mørke Partier. Behandling. Grundfarven er sammensat af Hvidt, Tyrkiskrødt og noget Chromorange. Grunden skumres med ubrændt ital. Lak og lidt Florentinerlak;• man maa derved passe paa, at der bliver lidt Farve tilbage paa Fladen. Til Anlæg af Væktsaadren fyldes Anlæggerpenslen med Kasselerbrunt, brændt og ubrændt ital. Lak og noget Florentinerlak. Eftersom Bredden af Fladen er, anlægges Vækstaadrene grovere eller linere. Efter at det hele er forskrifts- mæssig lasuret, anbringes med Lasurpenslen de halve Lystoner og med Sa- tinpenslen de skarpe Toner. De ligeliniede Sidestykker indeholde kun faa Knastknuder, saa man maa ogsaa ved denne Art være yderst sparsom med Anbringelsen deraf.