Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

— 61 Søgrønt (Vert de mer.) Dette Marmor er et af de smukkeste blandt de mørke Arter; den fore- kommer ligesom saa mange andre Marmorarter i Omegnen af Carara (Italien). I samme Brud finder man ogsaa det grønne, ægyptiske Marmor, der har megen Lighed med den søgrønne Marmor, men dog af knap saa frisk Farve. Grunden til det ægyptiske Marmor er rød med mørkegrønne, gennemsigtige Aadrer og Pletter, blandet med gulliggrønne Grundaadrer, som afveksler med graa og hvide gennemsigtige Aadrer. Det lader sig ikke fastslaa, hvorfor denne i Carara fundne Marmor, kal- des ægyptisk Marmor; sandsynligvis fandtes i Fortiden i Ægypten en lignende Marmorart, der havde megen Lighed med det søgrønne Marmor; et saadant Marmor var bekendt under Navn Serpentine. Saaledes finder man ogsaa endnu til Dags i Tyskland en Slags Serpentine- marmor, der dog ikke kan sammenlignes med ovennævnte; trods Navnelig- heden er Farve og Beskaffenhed grundforskellig. Mere Lighed hai' det sø- grønne Marmor med Vert Levanto, skønt denne mere bestaar i Aadrernes Løb end i Farven. Søgrønt Marmor har en dyb, sortgrøn Grund, hvori der ligger en plettet, aadrig Tone af mørkegraa og gulsort Farve. Derover bemærkes atter Aadrer af lysere Toner, som ved deres Finhed danne en tynd Tekstur, hvorover brede Aadrer af endnu lysere Toner forene sig med Grundaadrerne og næsten helt hvide Hovedaadrer. Søgrønt Marmor egner sig fortræffelig til Karaminindfatninger, Paneler for Gesimser, Søjler o. 1.; de smukkeste Stykker anvendes for Ornamenter. Paa Grund af sin dybe, glas- agtige Farvetoner egner den sig særlig til Anvendelse sammen med andre Farver; den sætter disse i smukt Lys, hvorfor den anvendes mest til Deko- rationer. Anbringes det malede Marmor i det Frie, saa maa det holdes saa beskyttet som mulig, da Luften og Fugtigheden angriber det stærkt og let udsletter de fine Aadrer. Forklaring til Tavle XXVIII. Der forekommer Marmorarter, hvis Grund er gennemsaaet af en Mængde Aadrer, og det vilde koste for meget Arbejde, at gengive disse med Penslen. Man bruger derfor Citqueterpenslen, der fyldes med Farve i Spidserne, som lægges godt ud fra hinanden paa Randen af Paletten eller Terpentinkoppen. Med disse Spidser laver man forsigtig fine Streger eller Aadrer, som dette er vist i Fig. 2, 3 og 4; der anlægges til alle Sider i krydsende Retning. I Handelen forekomme særlige til dette Marmor lavede Pensler med 3 og 5 Spidser; dette letter Arbejdet betydeligt da Spidserne stadig forblive adskilte. Med Citqueterpenslen eller PenselFig. 7 indduppes derpaa de smaa plettede Partier, som angivet i Fig. 5. Derpaa tager man Maarhaarspenslen, eller for større Arbejder den flade Lyonerpensel, og anbringer over den anlagte Grund de følgende Aadrelag, efter Art som Marmorstregningen (Fig. 11), hvorover der tidligere har været talt udførlig. Allerede ved Forklaringer af.andre Marmormalerier, har vi behandlet Op- tagningen af Farve i Penslen, hvorved man i et Strøg faar forskellige Toner. Naar man paa denne Maade først blander Hvidt med noget Okker og Zink- grønt, derpaa, som vist i Fig. 11, i de følgende Penselspidser fa-dj tager mørkere Farver, saa kan man give de forskellige Toner i et Strøg, medens