Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

cc CD I og Pletter, gennemkrydset af gulgrønne, violetfarvede Aadrer, hvorover der atter ligger andre Aadrer af lysere Grønt, Blaagrønt og graahvide og krystal- hvide Pletter eller Aadrer. Egenskaberne ved det grønne ægyptiske og det søgrønne Marmor stemme i mange Henseender overens. Ved begge findes de bruddede Figurer og Plet- ter, den samme mørke Grund med de derover krydsende Aadrer. Det ægyptiske Marmor er temmelig sjældent og derfor i høj Pris; den kan anvendes til alle Arbejder, hvortil overhovedet ædle Marmorarter egner sig. Ogsaa kan det males overalt, hvor der anbringes Marmorsorter af samme Rang. Da den er af megen Styrke, saa anvendes den undertiden til Søjler og Postamenter i Kirker eller vedAltere; ogsaa for Bordplader, Anlæggerarbejder, Forsiringer paa Staauhre egner den sig fortrinlig. Ved Malingen maa man stedse have i Tankerne, at de smukkeste Stykker af dette Marmor ikke er saa stærkt og gennemkrydset som ved det søgrønne Marmor, hvorfor den maa holdes rolig. Behandling. Man kan male dette Marmor paa to Maader: Har man ikke saa travlt ved Arbejdet, saa at man kan afbryde dette oftere, saa tilraade vi at male en sort Undergrund, som brydes ved Overstrygning med dyb, mørk Farve. Herover anlægges de brudede Partier med Lyonerpenslen, fyldt med en Blanding af rød Dodenkop, noget Ultramarin og Sort og lidt Hvidt, ligesom ved Breche d’Or. Derpaa anbringer man med den femspidsede Pensel de lyse rødviolette Aadrepartier, hvorpaa det hele maa tørre før man gaar videre med at anlægge de grønne Aadre. Til Slut lasures paa bekendt Maade. Saaledes efterlignes denne Marmorart naturtro, og selv om Arbejdet synes omstændeligt, saa er det dog ikke senere end den Maade som vi ville beskrive her nedenunder. Forskellen bestaar i Tørafsnittene i de forskellige Lag. Den Maade at male dette Marmor over en rød Undergrund, ei simplere, men dog ikke bedre end den ovenfor beskrevne. Grundfarven er rød og bestaar af lys og mørkerød Dodenkop. Man ind- gnider Undergrunden efter at den er bleven tør, med noget oliet Terpentin fordi den her som Grundfarve tjenende Dodenkop er for mat og det vilde være vanskeligere at bringe de herover anvendte Farver i Overensstemmelse dermed. Over denne røde Grund anlægges med den store, flade Lyonerpensel de blødagtige Grundpartier og med Citqueterpenslen de stregagtige og saaede Partier, den hertil anvendte dybgrønne Farve er blandet af Okker, Berliner- blaat, noget Grønt, Sort og Ultramarin. Med den femspidsede Pensel an- bringes de friskgrønne fine Aadrer ved Tilføjelse af noget Chrom- eller Zink- grønt. Derefter anlægges de nu følgende Aadrerlag — det første noget graat, det andet gullig, t ilsidst hvidt — og det hele fordrives sart. Det sidste tjener til at lade Aadrestregerne forsvømme, dog maa de ikke fordrives med affly- dende Kanter, da herved Helhedsindtrykket skades. Lasuringen udføres paa den bekendte Maade. Grøn Serpentine Marmor. Serpentine betyder slangeagtig, en Benævnelse, som Romerne gav dette Marmor,fordi de brogetplettede Partier og Aadrer mindede om Slangebugtninger.