Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
Grunden er dyb sortgrøn, gennemtrukken af snoede Aadrer af dyb violet-
farvet Tone; hist og her forekommer g loden de røde Pletter af forskellig
Størrelse. Dette Marmor er vidtbekendt, meget dyrt og anvendes sjældent til
Arbejder af større Omfang. Den er kraftig og meget haard, og kan, hvad
Farven angaar, anvendes til Forsiringer paa Postamenter, Altere, Paneler og
Indlæggerarbejder o. s. v. Ogsaa i Tyskland lindes en Art Serpentine Mar-
mor, der hovedsagelig anvendes til Uhre og Luksusgenstande; paa Bygninger
bruges den aldrig.
Behandling.
Grundfarven til dette Marmor er sort. Med den store, flade Lyonerpensel for-
bredes over den sorte Undergrund i afvekslende Lag tynde Farver af violet-
agtige og mørkegrønne Toner. Violetfarven er sammensat af Dodenkop Flo-
rentinerlak, den grønne Farve af Berlinerblaat, Chromgrønt og lidt Sort.
Disse Lag maa anbringes som brede Vindinger i bølgeformet Retning og
fordrives godt.
Herpaa anlægges Grundpartierne med den femspidsede Pensel med mørke-
blaagrøn og fremdeles med gulliggrøn Farve, i Krydslag og Duppen. Ved
Hjælp af Maarhaarspenslen forbindes disse anlagte Partier med grøngul Farve
og tilsidst anbringes de næsten graahvide Aadrer med lyst Havgrønt. Derpaa
indføjes med den flade Lyonerpensel med Dodenkop og noget Florentiner-
lak de rødlige Partier og røde Pletter; i disse befinder sig ofte atter grønne
Punkter af lysere eller mørkere Tone, som indlægges, hvorefter de enkelte
Partier med den femspidsede Pensel endnu en Gang efterduppes i deres
Farver.
Med de tidligere Forskrifter for Lasuringen gaar man ogsaa her til Værks.
De tre sidst behandlede Marmorarter stemmer, hvad Bearbejdningen angaar,
paa mange Maader overens med hinanden, ogsaa de dertil anvendte Farver
er lidet forskellige. Hovedsagelig bestaar Forskellen i Grundfarven, der er at
bemærke i selv smaa Stykker af det naturlige Marmor. Forskellen mellem
det grønne ægyptiske Marmor og Serpentine er saa iøjnefaldende, at det før-
stes rødliggrønne mere dækkede Grund, og det ædlere Serpentine Marmors
mørkegrønne, glasagtig dybe, violetgrønne Grund udelukker enhver Tvivl.
Vert de Campan.
Dette Marmor brydes i Omegnen af Tarbes i Landskabet Gascogne, Fran-
krig. Det egner sig paa Grund af sin pragtfulde dybgrønne Farve fortrinlig
til Forsiringer; enkelte Stykker ere af meget regelmæssige, andre af broget
F arve.
Grundfarven er meget smuk Lysegrøn mellem Blaagrøn og Havgrøn med
Overgang til Græsgrøn; enkelte Partier ere orangerøde og rødblaa, imellem
hvilke Farver rødgraa og orangegule indtil broncebrune Aadrer forekomme.
Ved disse forskellige Farver, som synes at ligge over og imellem hinanden
viser sig for Øjet et farveprægtigt Billede. Dog sædvanlig ere Aadrene i de
grønne Partier grønligblaa og i de røde Partier rødbrun eller violetbrun.
Aadrernes Form er langagtig og oval.
Behandling
Grundfarven er Lysehavgrøn, sammensat af Hvidt, Chromgrønt, noget
Okker, Ultramarin og Sort. Denne Undergrund overstryges med en lys Farve,