Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I s saa stort, at en Optælling næsten er umulig. For omtrent 100 Aar siden kendte man højst 20 Arter, medens der nu til Dags er kendt over 200, hvor- til de Afvigelser, som ikke betragtes som selvstændige Arter, ikke ere regnede. Nordamerika har 134, Frankrig 27, England omtrent 100. Alle disse for- skellige Egetræer bliver 9 m høje og derover; dog neppe 2/s af dem egner sig til Bygge- og Gavntræ. I tyske Skove forekommer mest Sommer- og Vinteregen. Forskellen mel- lem disse to Arter bestaar deri, at Sommeregen gaar tidligere ud end Vin- teregen. Sommeregen bærer Blade og Frugter med lang Stilk og er om Vin- teren bladløs. Vinteregen bærer Frugter paa kort Stilk og beholder Bladene, selv om de ere tørre om Vinteren, indtil der om Foraaret træder nye i Ste- det for. Træet af Ege er tungt og fast; Barken leverer fortrinligt Garvestof; Frugterne tjene til Svineføde, ogsaa brændes der Egekaffe deraf. Korkegen vokser i Sydfrankrig, Italien, Portugal, men hovedsagelig i Spa- nien. Korktræet og dets Brug er bekendt. Egene fra det varme Østerland leverer Galleæblerne, hvoraf der laves Skriveblæk. Det er nok værdt at passe paa, at Egetræet fældes i rette Tid; man siger, dette sker bedst om Vinteren og at Træet slaaet ved Fuldmaane ikke tørrer saa let og springer hurtigere. Man forklarer dette derved, at Træerne ved Maanens Tiltagen trækker Saften op i Kronen, medens den ved Aftagen atter synker ned i Roden. Det til Møbelfabrikation og lignende Arbejder anvendte Egetræ udvælges af de bedste Arter; de dertil bestemte Træer skalles, spaltes i 4 Dele, tørres, saves og forarbejdes derefter videre. Det til Skibsbygning og lignende Arbej- der benyttede Træ har grovere Porer og anvendes i Bjælker o. s. v. af for- skellig Styrke. For Maleren kommer det an paa, hvilket Arbejde han skal male i Egetræ. For Møbler, Gennemgangsdøre og lignende maler man stedse fine Porer og Hjertestykker, som ere synlige indtil Halvdelen. Forklaring1 til Tavle XXXI. Malingen af Egetræ, som det er vist paa Tavle XXXII og XXXIII, sker i Oliefarve, Porerne indkæmmes med Kamme. Bedst betjener man sig af Kam af Saddelsæder af Middeltykkelse, som paa begge Sider maa være glat, bøj- elig og elastisk; man kan ogsaa anvende fast, tyndt Guttapercha. Man tilbereder Læderet paa følgende Maade i dette Øjemed: Man lader det blødes godt i Vand, hvorpaa det med en flad Hammer bankes saa længe indtil det er jævnt, fast og haardt; overlader man denne Hamren til en be- hændig Skomager, saa er man vis paa, at det bliver brugbart. Saa skærer man Læderet i Stykker af 8—10 cm. eller saa lange, som man bruger for sit Arbejde. Naar det er bleven tørt, skærer man ved Hjælp af en skarp Kniv Kammene som fortegnede i Fig. 1, 2 og 3; Tandkammene ere afbildede i naturlig Størrelse. Aabningerne imellem Tænderne maa stemme overens med Tykkelsen af de Porer, som forekommer i Egetræ, hvad man ved fine Kamme særlig maa passe paa. Jo mere man gør det, jo før lærer man Skæringen. Man lægger Læderet foran sig paa Bordet og holder det fast med Tom- mel- og Pegefingeren, saaledes at man kan regulere Tændernes Størrelse og Knivinsnittene, Fig. 7; stadig lægger man den ujævne Side af Læderet vendt