Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

imod sig og skærer i skydende Bevægelse; derved skærer man Læderets Faser glat af og faar skarpe Spidser. Som ved alle Træarter, saa ligger ogsaa ved Egetræet de bredeste Vækst- aadrer nær ved Hjertet og bliver efter Træets Yderside bestandig finere. Kæm- ningen af Egetræ er simpel og let. Naar man har strøget Farven regelmæs- sig, . tager man Kammen i Haanden, Fig. 1, som vist i Fig. 3, hvorved man er i Stand til med Fingerspidserne at udøve et jævnt Tryk. Har man efter Længden og Bredden af den Flade, som skal males, først kæmmet den bre- deste Aadre med den bredeste Kam, saa gaar man over til de finere og det efter Fig. 2, saaledes at man altid kæmmer en lille Del hf den allerede kæm- mede Aadre, hvorved man faar regelmæssige Overgange. Gaar man videre paa denne Maade, indtil de fineste Aadre, saa kan man, eftersom man hol- der den lige eller skævt, kæmme fint eller grovt, ligesom man kan gøre det med Anlæggepenslen, se Fig. 16, Tavle I. Derpaa tager man den fineste Kam, Fig. 8, for atter at kæmme og det paa følgende Maade: Fig. 8, angiver de paa hinanden følgende Linier af Vækstaadrerne og gaar det fine a over i det grove d. Over den grove Aadre kæmmer man i lang bølgeformig Bevægelse med den fine Kam, derpaa kæm- mer man det finere c med korte Bevægelser og i skæv Retning (sammenlign Linierne a og b, hvorved det Moiréagtige ved Egetræet opnaas). Man maa ikke trykke Kammene mere end nødvendig, for at faa de ønskede Aadrer, da ellers Kammen lider derved. Fig. 11 viser Kammens oprette Stilling. Man ser Panelet og Kammen paa Randen. Har man friskskaarne Kamme, saa ere de skarpe og rene og man kan antage Sti I lifigen c som brugelig; have de været længere Tid i Brug, saa gaar man over til Stilling b og derefter over til <7, hvorved man stadig kæm- mer skarpe Streger. Man maa dog passe paa Overkæmningen med den fine- ste Kam. Efter hvert Kamstrøg er det nødvendigt at fjerne Farven fra Kammen paa en Klud. Vil man male et Panel med et Hjertestykke, saa indstryger man først den Del, hvor man tænker at anbringe Hjertestykket; med et Stykke Kork op- skubbes dette. I de fleste Tilfælde er Hjertestykket i Egetræ uregelmæssig og takket, som Fig. 9, 12 og 14 viser. Denne Skubben foregaar som angivet i Fig. 10. Med Hjørnet af Korken gør man op- og nedadgaaende Bevægelser, hvorved Farven forandrer Plads saaledes, af man faar den ønskede Aadre. Det samme Resultat naar man derved, at man tager en linned eller ulden Klud paa Fingerspidserne og dermed bortstryger Farven i den ovenfor angivne Be- vægelse, indtil man har faaet Aadren. Man kan ogsaa anlægge denne Aadre paa simplere Maade; men da bliver den ikke saa regelmæssig. Man skærer af Korkskiver Kamme som Fig. 4 og 5. Tænderne maa være indskaarne brede, af og til uregelmæssige, saaledes som man mener at have dem nødig. Fig. 15 viser en paa denne Maade indskudt Aadre; man skubber med den indsnittede Kam i opret Holdning og anlægger de yderste Ender af Aadren ved op- og nedadgaaende Bevægelse. Den brede Del af Hjertestykket, jTavle XXXIII, er kæmmet paa denne Maade, se Fig. 17, Tavle XXXI, for Korkens Holdning; derpaa overkæmmes denne Aadre med en fin Staalkam. Denne Opkæmning sker med Hjørnet af Staalkammen Fig. 18. Først kæmmer man i Retning af Linie a, derefter b, hvorved Aadren brydes af en krydset Pore. Hjerteaadren laves med en langhaaret Pensel af Svinebørster,