Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

— 88 Man stryger Grundfarverne med en Svamp, med blødhaarede, flade og runde Pensler, som man gjorde det ved Oliefarve. Ved Arbejder af større Omlang er det at tilraade tørst at lave Farverne færdige for at faa samme Farver. I Valget af Farverne er man stadig fri: man tør dog kun vælge saadanne Farver, som ikke ødelægges af Kalk. Alle Jordfarver er brugelige, f. Eks. italiensk Lak, Kasselerbrunt, Ombra, tyrkisk- og Engelskrødt, Okker o. s. v. Chromfarver kan man umulig an- vende; disse tabe deres Farve allerede ved Bearbejdningen. Af Metalfarver tre Spansk-. Pariser- og Bremergrønt at anbefale som Lasurfarver; som blaa Farve bruges Kobal, Lakmus, Ultramarin og Indigo. Vi anbefale Maleren først at prøve Farven paa et Stykke Kalk; øjeblikkelig vil det vise, hvilke Farver, der forblive uforandrede. Farverne rives i Vand, Tilsætningen af noget hvidt Sæbevand letter Be- arbejdningen. Ved mørke Marmorarter bliver Kalken tilføjet den Farve, som Maleren bruger til Grundfarve. Til Maling af hvidt Marmor anbefales kinesisk Tusch. Mørke Marmorarter med hvide Aadrer skulde egentlig males saaledes, at de hvide Steder lades aabne i den mørke Undergrund. Det vilde dog være lor tidsspildende, hvorfor man ogsaa indfører de hvide Aadrer bagefter. Bemalingen af fug-tig-e Vægge og1 Cementarbejder. I fugtigt Klima er vaade Vægge en Ubehagelighed, hvorimod der trods alle Forøg endnu ikke er fundet noget virksomt Middel. Bemalingen af friske Cementvægge foraarsager ligeledes mange Besværligheder. Have Cementvægge haft Tid til at tørre ud, kan man male dem uden Be- svær; dog ved Cementvægge i fugtige Gange, hvorhen hverken Luft eller Lys kommer lor at tørre Cementen, er det yderst vanskeligt at paastryge et Farvelag, som stadig kan modstaa den fugtige Cements og Kalks bidende Kraft. Tror man efter mange Vanskeligheder og store Bekostninger at have naaet Maalet, viser det sig dog efter nogen Tid, ofte et Par Aar efter, ofte et fug- tigt Sted. 0 Uden derved at paatage os noget Ansvar, ville vi i det efterstaaende angive nogle Methoder, som vi af Erfaring godt kunne anbefale til at bekæmpe denne Vanskelighed med. a) Den fugtige Mur afhugges indtil Stenene. Guldglätte eller Blyglätte og stærk kogt Linolie blandes behørig med Asfalt i en Jernkedel under Til- sætning af Mønnie og Stenrødt og omrøres godt. Imidlertid opvarmes Væggen saa godt som muligt med gloende Jern og den overfor nævnte kogende Masse stryges derpaa; umiddelbart derefter kastes Sand derpaa for bedre at kunne fastholde de efterfølgende Lag. Man kan ogsaa blande Kohaar mellem Asfalten. Over den saaledes behandlede Flade anbringes Gibs og Væggen laves færdig med et Gibslag. b) Muren hugges ned til Stenene, derefter kastes Cement derpaa, hvori man indkaster Glas og støber fast. Fra oven nedefter anbringes 2—3 cm. tykke Lag; tilsidst kommer et rent Cementlag, hvorefter følger Gibs. Er den saaledes behandlede Væg tør, males den.