Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 89
c) Den blottede Mur afrives med Pimpsten og derover trækkes et med
en Blanding af Olie og Guldglatte dygtig forsynet forhen tilpasset Tinblad.
Denne Maade at bedække fugtige Vægge paa er simplere og billigere end de
førstnævnte; dog maa der ved Anbringelse af Tinpladerne anvendes den
største Opmærksomhed.
Man undersøger Tinpladen meget nøjagtig om der findes Huller, som maa
overklæbes. Man præparerer aldrig mere Goldglatte, end man kan bruge paa
en Dag; denne Blanding maa stryges regelmæssigt begyndt fra oven. Ved
Paastrygningen tør der ikke danne sig Blærer, og Farven stryges endnu en
Gang fast med en stiv Børste.
De underste Tinplader skydes bag Beklædningen; endnu bedre er det at
lægge d m helt ned til Gulvet.
Forøvrigt bemales Tinpladen som en almindelig Væg.
d) Med en Blanding af 3/i Dele Vand og V4 Del Svovlsyre bestryges Ce-
mentvæggen. Derpaa stryges i Afsnit opløst Dammarharharpiks i Terpentin
eller fortyndet Porcellænslak paa Væggen, som først opvarmes godt ved en
Trækuldsild. Er dette Lag tørt, kan man male videre paa almindelig Maade.
Anvendelsen af Benzin eller Parafin er endnu mere at anbefale, dog gøre
vi opmærksom paa den store Brandfarlighed ved Brugen deraf.
e) Væggen behandles efter foregaaende Forskrift; dog bruger man i Stedet
for Porcellænslak Spiritus, saa stærk som mulig tilsat med Shellak.
Efter at der er paastrøget et Par Lag af denne Opløsning, kan man til-
sætte en Opløsning af haardt Voks, Stearin eller Parafin og male derhen over.
/■ ) Almindelige Vægge, der ikke er altfor fugtige, kunne behandles efter
denne Forskrift eller bestryges med fortyndet Svovlsyre.
Den Indflydelse, som Svovlsyren har paa Salpeteren, som sveder ud af
Muren, er let at undersøge, idet man paa enkelte Steder stryger Svovlsyre
paa. Heraf kan man se, hvilke Salte Muren indeholder, og derefter maa
Forholdsreglerne træffes.
I de fleste Tilfælde er det en Slags Sodalud, som i Forbindelse med Kalken
holdes fast ved Svovlsyren. Idet man hurtigt anvender ludafværgende Midler
kan man faa en uigennemtrængelig Overflade.
p) Rum, hvis Vægge skulle bemales, og hvorom man ikke ved, om de
ere tørre eller ej.
I Lokalet dækkes Gulvet, for at afværge Brandfare, med Jernplader og paa
disse sættes et Par aabne Ovne. I disse Ovne lægges en stærk Trækulsild,
medens alle Døre og Vinduer omhyggelig holdes lukkede. Efterat man i et
Par Dage har fyret paa denne Maade, danner der sig som Følge af Trækuls-
dampen paa Væggene en kridtagtig Overflade, som umiddelbart, saa hurtig
som mulig, mættes med stærkt tørrende Olie og Terpentin med Fernisspiritus
eller fortyndet Dammarfernis. Ved denne Bearbejdning har man opnaaet en
uigennemtrængelig Flade, som ikke vil foraarsage nogle daarlige Følger.
Vil man herover anbringe endnu et Lag stærkt Limvand, som tørret stryges
med en Opløsning af Garvesyre (afkogte Gallenødder), forhøjer man Uigen-
nemtrængeligheden betydelig.
Vognmaleri.
Vognen stryges med tynd Grundfarve, saa jævnes Smørehuller og andre
Ujævnheder. Derefter paastryges en af brændt Okker, 1/s Del kogt og 2/a Dele