Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

205 Ved de forskjellige Forbrændingsprocesser, ved Men- neskenes og Dyrenes Aandedræt, ved Formuldning og Forraadnelse opstaar Kulsyre, der som en farveløs Luftart blander sig med Atmosfæren. Man skulde herefter antage, at Luften efterhaanden vilde blive overfyldt med Kulsyre, der er en kvælende Luftart, som ikke kan vedligeholde Aandedrættet eller Forbrændingen, men Naturen raader Bod herpaa ved Planteverdenen, der aander paa modsat Maade af Dyreverdenen; medens denne indaander den ilt- holdige atmosfæriske Luft i Lungerne, hvor en Del af Ilten optager Kulstof af de kulrige Forbindelser i Blodet, der stadig fornyes ved Næringsmidlerne, saaledes at den udaandede Luft er langt rigere paa Kulsyre end den ind- aandede, saa optager omvendt Planteverdenen under Lysets Paavirkning Kulsyren af Luften, beholder Kulstoffet, som den benytter til Plantelegemets Opbygning og udstøder atter Ilten. Herved- skaffes den Ligevægt tilveje i Luftens Sammensætning, som er nødvendig for de levende Væseners Opretholdelse paa Jordkloden. I den frie atmosfæriske Luft, som stadig er i. Bevægelse, have Undersøgelserne vist, at Kulsyremængden holder sig indenfor konstante Grænser, den udgjør omtrent 4 å 6 Titusindedele af Luf- tens Rumfang. — Men ikke alene Kul og kulholdige or- ganiske Stoffer kunne brænde; ogsaa Metallerne brænde i Ilt og danne herved Metalilter. Naar Jern ruster, optager det Ilt; der foregaar en langsom Forbrænding, hvis Pro- dukt er det gulligrøde, amorfe Jerntveilte, som vi kalde Rust. Denne Forbrændingsproces er imidlertid betinget af Vanddampenes og Kulsyrens Tilstedeværelse i Luften; i fuldstændig tør, d. v. s. vandfri Luft, vilde Jernet ikke ruste. Derfor maa Jernet beskyttes mod Luftens Indvirk- ning. Da de forskjellige Jernsorter i Reglen ere af en uensartet, ikke homogen Beskaffenhed, vise enkelte Partier eller Steder ofte en større Tilbøjelighed til at ruste hur- tigere end andre; der fremkommer Rustpletter paa Over-