Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

228 Stenkul, hengik der dog mere end 150 Aar, inden man forstod at afvinde dette Forhold en praktisk Interesse, Først 1792 oplyste en engelsk Fabrikant William Mur- doch sit Hus med Stenkulsgas, og senere, da han var indtraadt som Deltager i Boulton og Watts Fabrik i Soho, oplystes en Del af Fabriken 1798 med Gas, dog hengik atter en Del Aar, inden Gasbelysning blev alminde- lig i England, da der fra den offentlige Menings Side var store Vanskeligheder at overvinde. Offenlig Gasbelysning blev først indført i London 1813, da man forsøgsvis op- lyste Westminsterbroen, 1815 indførtes Gasbelysning i Paris. — Det Forhold, som Stenkul viser ved Ophedning uden Luftens Adgang, altsaa ved tør Destillation, benytter man som Grundlag for en praktisk Inddeling af selve Kullene. River man forskjellige Sorter Stenkul til Pulver og opvarmer en ringe Mængde af Pulveret i en bedækket Platindigel, indtil alle Gasarter ere uddrevne, saa kan Resten, som bliver tilbage efter de forskjellige Sorter, vise følgende Forhold, enten er den uforandret pulverformet, eller Smaadelene ere sammensintrede uden dog at være opblærede, eller endelig viser Resten et stærkt opblæret, giindsende Udseende, hvad der tyder paa, at Kullene ere undergaaede en Smeltningsproces inden fuldstændig For- kulning. I første Tilfælde kalder man Kullene Sandkul, i andet Tilfælde Sinterskul, magre Kul, og endelig i tredje Tilfælde Bagekul, fede Kul. Som Kullene her have forholdt sig i det Smaa, saaledes ville de ogsaa for- holde sig i det Store. Foruden de her nævnte Former skælner man endnu et Par Mellemformer, sintrende Sand- kul og bagende Sinterkul. Jo større Mængde Kullene indeholde af de Stoffer, som kunne danne flygtige Forbin- delser ved den tørre Destillation, navnlig jo mere dispo- nibel Brint de indeholde, desto mere og længere Flamme give de ved Forbrændingen, Flammekul; jo mindre de indeholde af de nævnte Stoffer, jo gasfattigere de ere,