Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

254 2. Enhver paa tilsvarende Maade fremstillet smedelig Jernsort, som af en eller anden Aarsag lader sig hærde og som nærmest svarer til det, man nuomstunder kalder naturligt Staal, hammerbart Staal, eller særlig pudlet Staal, skal for Fremtiden benævnes Svejsstaal (eng.: weld steel; fransk: acier soudé; svensk: Vällstål; tysk: Schweisstahl^. 3. Enhver smedelig Jernsort, indeholdende dette Me- tals sædvanlige Bestanddele, som oprindelig er fremstillet og udstøbt i smeltet Tilstand, men som ikke lader sig hærde i nogen kjendelig Grad, skal fremtidig betegnes Flusjern (engelsk: ingot iron; fransk: fer fondu; svensk: Götjern: tysk: Flusseisen). 4. Enhver paa tilsvarende Maade som i Punkt 3 fremstillet smedelig Jernsort, som af en eller anden Aar- sag lader sig hærde, skal fremtidig kaldes Flusstaal (engelsk: ingot steel; fransk: acier fondu; svensk: Göt- stål; tysk: Flusstahl). Som man ser, tager denne Inddeling Mærke paa Frem- stillingsmaaden, om Jernet er produceret i dejgagtig, ikke fuldstændig smeltet Tilstand og sammensvejset, eller om det er udbragt af Ovnene i smeltet Tilstand, samt om det lader sig hærde. Kulindholdet spiller ikke længere nogen absolut afgjørende Rolle. Denne Inddeling er meget god og svarer til Nutidens Behov, den benyttes i videnskabelige og tekniske Værker, men i den industrielle Verden er den ikke bleven almindelig adopteret. I Praxis er det ikke alene nok at kjende den kemiske Sammensætning af en Jernsort for at afgjøre, om den skal henregnes under Be- grebet Smedejern eller under Staal, man maa ogsaa prøve, om den lader sig hærde, samt foretage forskjellige andre Prøver for at afgjøre dens Brugbarhed eller bestemme dens Kvalitet. Jeg skal nu kortelig berøre Raajernfremstillingen eller Højovnprocessen. Ved denne tilsigter man at reducere de naturlige Jernertser ved Hjælp af kulhold igt Brændselsma-