Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Vexelstrømmes effekt. 35 Den ene vexelstrøms momentaneffekt er: == ei'h et — E. cos a ix — J. cos (a—ep) Pr — E cos a.J.cos (a—<p) Den anden vexelstrøms momentaneffekt er: P i z=’== ^2’^2 ■ e2 = E. sin a i., — J. sin (a—ep) P2 = E . sin a . J. sin (a—ep) Begge effekters sum er: Px + Pi = E. J [ cos a . cos (a—ep) 4- sin a . sin (a— = E. J. cos |a—(a—(p)]^ — E .J. cos (p Følgelig er den ene strøms effekt: P — E^_ Jeff, COS (p (32) Man erholder altsaa en vexelstrøms effekt i watt, idet man multi- plicerer voltampere med forskyvningsvinkelens cosinus. Cos ep beteg- ner man som arbeidsfaktor. Er faseforskyvningen = 0, saa er cos <p = og vexelstrømeffekten = volt. Amp. ep = 0 indtræffer, naar belastningen udelukkende bestaar af glødelamper eller synkron- motorer. Er ep = 90°, saa er cos ep — 0. P = e .i, 0 = 0 Heraf skulde følge, at intet arbeide blev udført ved en forskyv- ning af 90° mellem strøm og spænding; vi har imidlertid en kjendt mekanisk sætning, som siger, at intet arbeide gaar tabt; heller ikke det arbeide, som den driftsmaskine, der bringer vexelstrømmaskinen i rotation ved en forskyvning af 90°, gaar tabt; det omsætter nemlig i thermisk (varme) energi, og den 90° efterilende strøm underholder spredningsfeltet. D. Strømkomponenter.1) Tænker man sig den om qp efter spændingen ilende strøm delt i to komponenter saaledes, at den ene (ip falder sammen med spæn- x) Dolivo Dobrowolsky.