Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

36 Vexelstrømproblemernes grafiske og analytiske behandling. dingen, medens den anden (i2) staar lodret paa samme, saa er i fig. 20 Fig. 20. i t = i. cos (p i 2 — i. sin (p Ifølge formel 32 er P = e . i. cos (p Heraf kan man slutte, at det er den med spændingen sammenfaldende strøm z15 som er den effektydende strøm, d.v.s. den strøm, der alene over- tager det os tilgodekommende arbeide ;.z2 udfører altsaa intet arbeide, vel at mærke: intet nyttigt arbeide; dens arbeide omsættes, som ovenfor nævnt, i varme, og den underholder tab- eller sprednings- feltet; man betegner den derfor ogsaa som magnetiseringsstrøm, eller wattløs strøm, medens ix er arbeids- eller wattstrømmen. E. Vexelstrømme i kapacitet og ohmsk modstand. 1) Kondensatorer. Anbringer vi to elektriciteten ledende, plane flader parallelt over- for hinanden, med et lag isolation (dielektrikun) imellem, saa danner dette apparat i sin enkle form en kondensator. To frit hængende ledere, en Leydenerflaske og en koncentrisk kabel o.s.v., repræsenterer altsaa kondensatoren. Eiendommeligheden ved en saadan kondensator ligger deri, at der paa pladernes overflader samler sig lige store elektricitetsmængder med modsatte fortegn, naar kondensatoren lades, d.v.s. naar den indskydes i en strømkreds. Er en kondensator ladet, saa befinder der sig paa den ene flade en elektricitetsmængde -|- Q, paa den anden en elektricitetsmængde Q. Potentialdifferencen fra -j— Q til — Q er den momentant tilstrømmende elektricitets- mængde proportional. Den elektricitetsmængde, der fordres for at udvikle en spændingsdifference (potential) å 1 volt, betegnes som kondensatorens kapacitet. Kapaciteten maales i farad (C). Betegnes elektricitetsmængden i coulomb med Q, saa er: