Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
__________________________
_____________________ _____
89
dog ikke af Klassifikationsselskaberne, der kun betragter den sænkede
Bak paa samme Maade som et kort løftet Agterdæk.
I store Skibe (eller i Skibe, hvis L : H’ > 10) med et langt løftet
Agterdæk maa man skaffe en endnu solidere Forbindelse mellem de to
Dæksdele. Som Fig. 172 a viser, fortsætter man det pladeklædte Hoved-
dæk et Stykke agtenfor Dæksknækket, fra 1,8 til 3 m efter Skibets
Størrelse, og forener det til Skoddet og Agterdækket ved 4 à 5 lodiette
Plader, Diaphragmplader, med dobbelte Forbindelsesvinkler paa de 3
Kanter og en enkelt Afstivningsvinkel langs den fri Agtérkant, samt
fordobler Barkholtsrangen paa en passende Længde paa begge Sider af
Skoddet. For at hindre Konstruktionen i at antage den i Fig. 171 viste
Form og samtidig bringe det pladeklædte Brodæk til at deltage i Mod
standen mod Strækpaavirkningerne, anbringer man en lodret Plade-
drager udfor hver Diaphragmplade. Dragerpladens Dybde varierer fra
38 til 45 cm, den forsynes med Knæplader ved begge Ender og fastholdes
ved dobbelte Vinkler til Diaphragmplade, Skod, Brodæk og Hoveddæk.
99. Germanisher Lloyds Regler. Staal- og Trædæk. Antal, Art og
Tykkelse af forlangte Staaldæk er opgivet i Tab. 6 efter Størrelsen af Produktet
QLX L '
10 H'
I alle Tilfælde, hvor kun et Staaldæk fordres for V« L eller L, er det Spar-
dækket i Spardæksskibe og Hoveddækket i andre Skibe, der fordres pladeklædt.
Kræver Tabellen 17s eller 2 Staaldæk, skal i første Tilfælde det halve Dæk
være det tyndeste og i begge Tilfælde det tyndeste Dæk anbringes paa Hoveddæk e
i Spardæksskibe, paa Mellemdækket i andre Skibe.
Reduktion i et Staaldæks Tykkelse skal ske med 1 mm ad Gangen. Et Staal-
clæks Tværsnitsareal maa desuden ikke af Luger eller lign, formindskes
end a/s af det i Tabellen forlangte; mellem Luger kan Plader, som mindst er > mm
tykke, reduceres 1 mm i Tykkelse.
Bredden af staalklædte Dæks Stringerplader findes i Tab 9. Sp. og ,
Ved Hjørnerne af Luger eller andre Dæksaabninger, som er længeie en
Spantedistancer, skal Fordoblingsplader anbringes. .
Ved Toppen af Borstævnen samt under Spil og Pullerter au r‘“8es 1 s
Skibe Plader af Tykkelse efter Tab. 6, i mindre Skibe Plader med fy i e se ig i«
af Dæksstringerens. , „ „ .
Er den samlede Længde af Maskin- og Kedelbrønden > 15 SPanted’b “"“"j
skal Dækket mellem Brønden og Stringerpladerne klædes med I la er a J
angivet i Tab. 6; for QL < 725 gøres disse Plader G mm tykke.^ ,
Under Masteflsken skal Pladen være af Tykkelse som Dække- _ - __
Bredde og Længde lig 2 X Mastehullets Diameter. I________
som
med
t Dækkets Stringerplade
Mastekilerne anbringes i
Vinkelringe med Dimensioner efter Tab. 2, Sp. 8.
Dækspladers Stød skal forenes med dobbeltnittede
dog kan man enkeltnitte Stødene mellem Luger foran og
For L : H’ > 14 skal Stød i Spardæk, respektivt Hoveddæk
Stødplader eller Overlæg,
agtenfor Vs L midtskibs,
nittes tredobbelt mellem
Lugerne og Dæksstringerpladen for ‘/s L midtskibs.
Dækspladernes Naadder skal enkeltnittes, naar QL <
< 2970 skal Stringerpladens indvendige Kant dobbeltnittes.
2320, for QL — 2320 og