ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
88 ved Dæksknækket, maa den generhverves ved forskellige Styrkearrange- menter. Et kort løftet Agterdæk findes tit i mindre Dampskibe, den i dette Tilfælde almindelige Bygningsmaade er vist i Fig. 166. Hoyeddækkets tilspidsede Stringerplade er ført c. 2,4 m ind under det løftede Dæk og Barkholtsrangen er fordoblet paa et lignende Stykke foran- og agtenfor Knækskoddet. Ved et kort løftet Agterdæk er Rummet under dette i Reglen indrettet til Kahytter, hvorfor man fører Skoddet ned til Kahyts- gulvets Underside og forener Skod og Gulv paa den i Figuren angivne Maade, medens Hoveddækkets Planker fastgøres til Skoddets Forside ved Hjælp af en af Knæ baaren vandret Plade, som danner Skoddets vandrette Afstivning. Paa Skoddets Agterside anbringer man lodrette Vinkelbulbstivere i passende indbyrdes Afstand og med Knæ foroven og forneden, ligesom i Fig. 161. Et lignende Arrangement anvender man ved Forenden af den i Fig. 24 viste Hytte og ved Agterenden af den i Fig. 25 og 27 viste sæn- kede Bak, dog maa man i begge Tilfælde erindre, al det her er en Sænkning af Hoveddækket, ikke en Løftning, hvorfor Hytte- og Baks- gulvet med Hensyn til Styrken skal behandles paa samme Maade som det løftede Dæk i Fig. 166, der betragtes som en Fortsættelse af Hoved- dækket. I Brønddampere med løftet Agterdæk i Forbindelse med Bro- huset, se Fig. 23 og 24, kan man anvende den i Fig. 168 viste Bygning, dog kun under den Forudsætning, at Skibet ikke er meget stort eller Forholdet L : H’ ikke er > 10. Som 1 egningen angiver, skal Hoveddækkets Stringerplade føres igennem Knækskoddet og standse c. 4 m agtenfor dette, medens det løftede Dæks Stringerplade standser c. 2,4 m foranfor Dæksknækket. Klædningsrangen udfor det løftede Dæk fordobles paa c. 6,4 m Længde, og Brohusets Sideklædning og Stringerplade maa først ophøre c. 1,3 m agtenfor Skoddet, der afstives med lodrette Bulbvinkler og forbindes til de to Dæksdele ved store Knæplader. Forenden af Brohuset i Fig. 25 samt Agter- og Forenden af det delvise Orkandæk i Fig. 26 og 27 er Tilfælde, som er ganske analoge med det nys beskrevne. Anm. Skønt en sænket Baks Længde kun er ringe i Forhold til Skibets Længde og de vandrette Paavirkninger, der skyldes det lang- skibs Bøjningsmoment i stille Vand, som Følge heraf er langt mindre end i Nærheden af Skibets langskibs Midte, maa man dog ikke glemme, at der ved Skibets Duvninger i Sø opstaar særlige Bøjningsmomenter i Omegnen af Bakkens Agterende, hvorfor det egentlig er rigtigst at be- handle sænket Bak efter det i Fig. 168 viste Arrangement; dette gøres