Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Fjerde Afsnit Skibets Fremdrivningsmidler. a. Rigningen. 116. Handelsskibene deles i to store Grupper, Sejl- og Damp- skibe; Sejlskibe med Hjælpe-Dampmaskine eksisterer dog ogsaa. Princippet for et Sejlskibs Tiltakling er, at man over Skibets midterste Del anbringer Ractsejl, o: firkantede Sejl, som i deres normale Stilling nærmest hænger tværskibs og virker saa meget som mulig til at bringe Skibet over Stævn, naar Vinden blæser agterfra, medens man over For- og Agterenden anbringer henholdsvis Stag- og Gaffelsejl, o: tre- og firkantede Sejl, hvis normale Stilling nærmest er langskibs, og som derfor især er egnet til at opfange Sidevind, hvorved Skibet bringes til at dreje. Vil man dreje Skibet op mod Vinden, sættes Gaffelsejlene, medens de forreste Stagsejl hales ind; skal Skibet dreje bort fra Vinden, foretages den modsatte Manøvre. Da Opsætning og Bjergning kræver flere Folk ved Raasejl end ved Gaffelsejl, erstatter man hyppigt i Handelsskibene helt eller delvis de første med de sidste, hvorved de forskellige Sejlskibstyper fremkommer. Mellem Masterne indføres dog altid nogle Stagsejl; Princippet for disses Anbringelse er, saa hensigtsmæssigt som muligt, at udfylde Aabningerne mellem Hovedsejlene. Rigningen deles i: Rundholter, Sejl og Takkelads. Rundholterne deles atter i: Staaende Rundholter (Master, Faste- stænger, Bramstænger, Bovspryd, Klyverbom og Jagerbom) og bevæge- lige Rundholter (Ræer, Gafler og Sejlbomme). Sejlene deles i: Raasejl, Gaffelsejl og Stagsejl. Takkeladsens Hoveddele bestaar af: Staaende Gods, som anven- des til Afstivning af staaende Rundholter og til Anbringelse af Sejl, nemlig Vant (Master), Barduner (Stænger), Stag (Master, Stænger og Spryd), samt lobende Gods, som anvendes til Manøvrering af Sejl og