Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Almindelige Forudsætninger. Indledning. 1. Skibsbyggerens Opgave er at fremstille Konstruktioner, som kan flyde paa Vandet, som er sødygtige og stærke, yder ringe Modstand mod Fremdrivning ved Vind, Damp eller anden Drivkraft, vejer saa lidt som muligt, er lette at manøvrere og indrettet saa godt som muligt til den særegne Brug, man agter at gøre af dem. I Oldtiden og Middelalderen stod Skibsbyggeriet særlig højt hos Fønikerne, Kartagerne, Romerne og Skandinaverne. Kompassets Opfin- delse muliggjorde de store Opdagelsesrejser i det 15de og 16de Aarhun- drede; da disse Rejser hovedsagelig foretoges af Portugisere, Spaniere og Hollændere, blomstrede Skibsbyggeriet samtidig hos disse Nationer. I Slutningen af det 18de Aarhundrede blev flere af de Naturlove, hvor- paa det moderne Skibsbyggeri støtter sig, fremdraget af franske Skibs- byggere, og endelig har Englændere været Foregangsmænd paa dette Omraade i det 19de Aarhundrede. Begyndelsen af det 20de Aarhundrede synes at udpege Tyskerne som Englændernes Afløsere, dog er, som omstaaende Skema viser, England stadig i Spidsen med Hensyn til Antal og Størrelse af færdig- byggede Skibe, medens Tyskland gennem sine ledende Teknikeres grun- dige videnskabelige Uddannelse til en vis Grad har opnaaet Førerstil- lingen paa den teoretiske Skibsbygnings Omraade. 2. Blandt de Fremskridt, som det 19de Aarhundrede har været Vidne til, er der Grund til at nævne følgende: a. Dampens Anvendelse som Drivkraft. Den første praktisk an- vendelige Dampbaad hed »Charlotte Dundas« og blev sat i Vandet 1802 paa Clyde. 1807 foretog Robert Fulton den berømte Prøvetur med Hjuldampskibet »Clermont«. 1819 passeredes Atlanterhavet første 1