Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-
176
r
Engelske Torpedobaade af første Klasse har fra 100 til 250 ts
Deplacement og kan selvstændigt holde Søen i nogen Tid, hvad der dog
er meget anstrængende for Besætningen. 1 orpedobaadene af anden
Klasse har fra 60 til 100 ts Deplacement og kan derfor kun avvendes til
lokalt Kystforsvar. Torpedobaadenes Hastighed varierer mellem 20 og
27 Knob.
Torpedobaadsjagerne (torpedo boat destroyer) skal tjene som
Modvægt mod Fjendens Torpedobaade. De er derfor letbyggede med
samme eller endnu større Hastighed end Torpedobaadene, 26 til 35
Knob og derover. Deres Angrebsvaaben er et ret anseligt Antal hurtig-
skydende Kanoner, men desuden har de ogsaa Torpedoer for at kunne
angribe større Skibe. Deplacementet varierer mellem 250 og 1800 ts.
174. Undervandsbaadene (submarine boat) er den nyeste
Type af Torpedofartøjer; de er først i de senere Aar naaet saa vidt i
Udvikling, at man regner med dem som Led i Marinernes Flaade-
materiel.
Som nævnt har den almindelige Torpedobaad en vis Beskyttelse
i sin ringe Størrelse og store Hastighed, samt desuden deri, at Torpedo-
baadsangreb i Reglen kun udføres i mørkt eller usigtbart Vejr. Som
Navnet antyder, skal Undervandsbaaden søge at naa frem til Torpedo-
skudhold ved at bevæge sig under Vandfladen i saa stor en Dybde, at
den ikke kan ses og altsaa har Beskyttelse i det ovenfor værende Vand-
lag. Om Natten eller i mørkt Vejr maa den nærmest opfattes som en
almindelig Torpedobaad.
Paa Undervandsbaadens nuværende Udviklingstrin kan Hoved-
hensigten med dens Brug kun opnaas paa en ufuldkommen Maade og
kun under bestemte stedlige Forhold, idet Evnen til at bevæge sig under
Vandfladen maa købes paa Bekostning af Farten, saa at denne højst
er 10 Knob under Vandfladen og 14 Knob, naar Baaden befinder sig
paa Overfladen. Hertil kommer, at Undervandsbaaden, for at kunne
manøvrere under Vandfladen, maa være forsynet med det saakaldte
Periskop — et særligt Lysreflektionsapparat —, som rager op over
Vandfladen og røber Baadens Plads. Da Periskopet kun er anvendeligt
om Dagen og Undervandsbaaden som Regel maa dukke op et Par
Gange for at komme paa det rene med Maalets Stilling og Afstand samt
rette sin Kurs derefter, bliver dens Chancer ikke synderligt store overfor
et andet almindeligt Fartøj.
Noget heldigere stiller Forholdet sig paa Steder, hvor Undervands-
baaden kan operere mod en Fjende, der er nødt til at trænge ind i
et. snevert og dybt Farvand, her har Undervandsbaaden paa sit nu-
værende Stadium et Virkefelt, hvor den muligvis kan komme til
at. spille en Rolle; særligt kan dette blive Tilfældet, hvor Farvandet