Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

190 les der her meget store Fordringer til en omhyggelig Fordeling af det benyttede Materiale, der tillige maa være ekstra stærkt og elastisk; lokal Styrke søger man ikke at opnaa, idet Klædningens ringe Tykkelse udelukker Muligheden for at opnaa denne, men da det kraftige Maski- neri har meget stor Vægt i Forhold til Fartøjernes Deplacement, bliver de langskibs Bøjningsmomenter relativt store; særlig Omhu maa derfor anvendes ved Konstruktionen af disse Fartøjers tynde Staaldæk, som let bukler mellem Bjælkerne, naar Bøjningsmomentet virker til Køl- sænkning. Selv den bedste Konstruktion er imidlertid betydningsløs, naar den ikke forbindes med en god Udførelse af det praktiske Arbejde, hvorfor man paa Værfterne kun benytter de dygtigste og paalideligste Haandværkere ved Bygningen af denne Slags Skibe. Middelspantet til en engelsk Torpedobaadsjager er vist i Fig. 304. Det almindelige tværskibs Spantesystem er benyttet med 0,53 m Spante- distance. Da alle Materialdimensionerne findes paa Tegningen, er der neppe Grund til at henlede Opmærksomheden paa andre Detailler end nedennævnte. Kulkasseskoddet er kun støvtæt, ikke vandtæt. De i Tegningen punkterede Pladespanter og dybe Bjælker er anbragt med passende Mellemrum. Midterkølsvinets Indskudsplader forbindes med fortløbende dobbelte Vinkler paa Over- og Underkanten. Af Hensyn til de sammen- trykkende Paavirkninger er Dæksfladen afstivet ved to langskibs Strin- gere, der er interkostale mellem Bjælkerne, kontinuerlige nedenfor disse. En langskibs Sidestringer er anbragt i Nærheden af Vandlinien. Foran- og agtenfor Maskin- og Kedelrummet fortsættes Kulkassebunden af et Kimingskølsvin. I Maskinrummet er i Reglen Midterkølsvinets Ind- skudsplader og Topvinkler udeladt, fordi der her er anbragt to langskibs Dragere af Hensyn til Maskineriet; dette medfører dog, at Maskinrum- mets Endeskodders nederste Del maa bygges saaledes, at de kan over- føre de sammentrykkende Kræfter fra Midterkølsvinet til Sidedragerne. Pladespanterne og Kulkasseskoddet forbindes med vandrette Stag- vinkler. 190. Som Eksempel paa Torpedobaadsbygning vil vi benytte den danske Torpedobaad af første Klasse »Ormen«, der er bygget paa vort Orlogsværft 1906—07 efter Tegninger af den franske Konstruktør Nor- mand og har følgende Hoveddimensioner m. ni.: Længde mellem Perpendikulærerne........ 38,00 m. Bredde i Vandlinien ................... 4,248 m. Dybgang for til Tegningens Vandlinie .... 1,108 m. Dybgang agter — — .... 2,560 m.