ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
— 198 — 199. »Peder Skram«s Agterstævnsforbindelser og Balanceror er vist i Fig. 320. Opklodsningen er ogsaa her bortskaaret; Formen af Stævnens Kølstykke og af de to Lapper, hvortil Akselbærerne skal befæstes, fremgaar af de vedtegnede Sektioner samt af Snittene CD og EF. Fra Hælen og skraat opefter er Stævnen forsynet med to Arme, som forbindes direkte til Klædningen ved Nagler og til en vandret Staalplatform ved Plader, Vinkler og Knæ; denne særlige Konstruktion skal ikke alene modvirke Sidebøjningen, naar Roret lægges i Borde, men ogsaa hjælpe til at bære Rorets Vægt, c. 5,7 ts, som i dette Skib virker paa Hæltappen, ikke paa Rorbrønden. Stævnens lodrette Del har samme Tværsnitsform som Kølstykket. Rorbrøndens Tværsnit ses i Sektion AB. Fra Rorbrønden har Stævnen en kort Arm agterefter. En Spantedistance agtenfor Brønden begynder det Stykke af Agterstævnen, som skal danne den faste Forbindelse i Skibets Hæk. Stykket bestaar af en vandret Del, som afgiver Bæring for Torpedo- røret, se Spt. 97, og en lodret Del, som er forsynet med Spundinger for Panseret og Inderhuden, se Snit AB. Hækstykket er ved en vertikal Pladedrager forenet til et Fremspring paa Rorbrøndens Agterkant. Balanceroret er støbt, klædt med Sideplader, men ikke fyldt med Træ. Roret er forsynet med to Huller til Fastgørelse af Hejsegrejer, naar det skal bortfjernes, hvilket kun kan ske ved at dreje det I Diametral- planen og borttage det lille Stykke Støbegods, som er anbragt under Rortappen. 200. »Peder Skram«s Akselbærere findes ikke paa Tegningen, derimod er der i Fig. 308 vist en Akselbærer til et engelsk Kampskib; Hensigten med disse Bærere er kun at understøtte den Del af Akslen, som befinder sig agtenfor Skibssiden, medens Skruens Drivtryk over- føres paa Skibet gennem et indenbords Trykleje. I Fig. 308 bestaar Akselbæreren af et cylindrisk Nav og to Arme, der staar omtrent I hinanden. Udenfor Skibet er Armenes Tværsnit pæreformet med den spidse Ende agterefter for at formindske Vandets Hvirveldannelse, se Fig. 308 a; indenfor Skibet er Armene fladet ud, den øverste forenes til en langskibs Pladekonstruktion, som solidt for- binder den til Klædningen, Spantesystemet og Panserdækket, den un- derste laskes sammen med Armen fra den anden Akselbærer, og Lasken nittes til en 52 mm tyk Staalplatform, som er fastgjort til vandrette Flanger paa Agterstævnen, se ogsaa Fig. 307. Opg. 66. Giv en Beskrivelse af Stævnforbindelser i Handels- og Krigsskibe. Teksten ledsages af de nødvendige Skitser. Opg. 67. Giv en Beskrivelse af Ror- og Rorgrejer i Handels- og Krigsskibe. Teksten ledsages af de nødvendige Skitser.