Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
passende Del af Rorarealet foranfor Roraksen; i engelske Skibe er
denne Del nærmest 1/3, i tyske Skibe nærmest 1/i af det hele Areal.
Fig. 313 til 317 viser skematisk Rorets Form i forskellige engelske
Skibe. Som det i Fig. 313 viste, har Konstruktionen været anvendt i
alle engelske Krydsere indtil 1896, og denne Form benyttes endnu i
anden og tredie Klasses Krydsere. To balancerede Ror i Diametral-
planen har været anvendt i de beskyttede Krydsere af »Arrogant«
Klassen, bygget fra 1896 til 1898, se Fig. 314, medens Roret i de pans-
rede Krydsere af »Cressy« Klassen, bygget fra 1899 til 1901, er vist i
Fig. 315, hvoraf fremgaar, at hele den saakaldte Opklodsning (dead-
wood) er skaaret bort for at forbedre Skibets Drejeevne og Skruernes
Nyttevirkning. Denne Form for Balanceror er bibeholdt i de senere
byggede Krydsere.
Da Kampskibenes Hastighed endnu er betydeligt mindre end
Krydsernes, og Trykket paa Rorarealet er omtrent proportionalt med
Kvadratet paa Hastigheden, ser man, at Balanceroret ikke spiller den
samme Rolle i Kampskibene som i Krydserne; er saaledes Rorarealerne
lige store, og sætter man Hastighederne i de to Skibstyper til 19,5 og 24
Knob, vil Trykket være omtrent 242 : 19,52 = c. 1,5 Gange støire i Kryd-
seren end i Kampskibet. Dette forklarer, hvorfor man først ved Byb
ningen af »King Edward VII« indførte Balanceror i Kampskibene.
Roret er vist i Fig. 317, hvoraf det ses, at Konstruktionen nærmest er
som »Edgar«s, se Fig. 313.
198. »Cressy«s Balanceror er i større Maalestok vist i Fig. 312.
Roret er støbt, beklædt med Sideplader og udfyldt med let Fyrretræ.
Rortappen er kun bestemt til at styre Roret, hvis Vægt bæres af oi
brøndens Top; Detaillerne af denne Bæring ses i Fig. 311 a og b. Paa
Rorstammens øverste Del er fastkilet et Yoke (cross head), hvis Arme
er forsynet med Trækstænger til Drejningen; over Yoket er en Sø e
neddrejet i Stammen, i Sølen ligger en Metalring, hvis to Halvdele fast-
holdes af en enkelt Staalring; Yokets Underkant er formet til fire Ben,
der er forbundet ved en Metalring, som glider paa en anden Metalring,
fastskruet i Rorbrøndens Overkant.
Sideror (side rudder), Fig. 310, benyttes i mange Torpedobaade.
De bestaar af to balancerede spadeformede Ror, som anbringes tværs
ud for Skruen og drejes samtidig af Snækker paa Dampstyiemaskinens
Snækkeaksel. Over Skruen er Baadens Bund cylindrisk saaledes, at
den sammen med Rorene danner den største Del af en Cylinderflade,
herved opnaar man, at Skruevandet kastes agterefter i en Retning,
der afhænger af Rorenes Stilling, og Vandstrømmens Reaktion drejei
<la Baadens Agterende. Disse Ror, som skyldes den engelske loipedo-
baadsbygger Thornycroft, virker ogsaa særdeles godt under Bakning.