Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

196 mindeligt at løfte Agterstævnens Hæl saa meget som muligt, som Følge af denne Konstruktion har Roret stor langskibs Bredde og saa ringe Højde, at det kun har to Tappe, som begge er Bæretappe, hvis Kon- struktion ses af Fig. 309 b. løvrigt viser Fig. 309, at Agterskibet er styrket ved to vandrette Platformer, samt at Stævnens Agterkant skraa- ner forefter fra den øverste Rorløkke og opefter, hvorved Rorets Afta- gelse bliver lettere. Fig. 307 er Agterstævnen til »Duncan«, hvis Agterskibs Form er vist i Fig. 316; af den sidste Tegning fremgaar, at hele den underste Del af Agterskibet er bortskaaret paa c. 16 m Længde, hvorved Skibets Styreevne forbedres og Vandet skaffes friere Tilløb til Skruerne. Agter- stævnen maa derfor formes saaledes, at den forreste Del af Kølstykket kan danne en Fortsættelse af Pladekølen, medens den agterste Del naar ned til samme Dybde som Kølen midtskibs, dels af Hensyn til Rorets lodrette Højde, dels for at skaffe Støtte for Agterpartiet under Dokning. Paa Stævnens Forkant, i Højde med den øverste Rortap, er paastøbt en Skulder, hvortil en 52 mm tyk, vandret Platform kan fastgøres; Platformen forbindes desuden solidt til Skibets Spanter samt til den øverste Del af det løftede Kølparti, hvorved den dels forhindrer Side- bøjning, naar Roret lægges i Borde, dels afgiver Støtteflade for de to Akselbæreres underste Arme, som er lasket sammen inde i Skibet, se Snit EF og GH. Stævnen ender foroven et Stykke agtenfor Rorhullet, dens Fortsættelse bestaar af bøjede Plader, der er vist i de øverste Sektioner. 197. Roret. Fig. 307 viser tillige »Duncan«s Ror, der har om- trent rektangulær Form som næsten alle Datidens Ror. Rorrammen og Ribberne er støbt i et Stykke, Siderne er beklædt med 9,5 mm tykke Plader, og Mellemrummene er udfyldt med let Fyrretræ. Rortappenes Konstruktion ses i Fig. 309 b. Til Drejning af et almindeligt Ror i et Skib med stor Hastighed udkræves et meget stort Drejningsmoment, hvilket medfører, at Styre- maskinen bliver stor og tung; i de sidste 10 Aar er det derfor blevet almindeligt at anvende balancerede Ror i større Skibe, og nutildags anbringes disse ikke alene i Kampskibe og Krydsere, men ogsaa i større Passagerdampere. Ved et fuldstændig balanceret Ror skal en saa stor Del af Rorarealet anbringes foran Roraksen, at denne gaar gennem Ror- fladens dynamiske Tryk centrum, naar Roret er lagt helt i Borde; uden nogen teoretisk Undersøgelse er det imidlertid indlysende, at dette Tryk- centrums Beliggenhed afhænger af saa mange Forhold — Fladens og Agterskibets Form, Rorvinklens Størrelse, Skruens Stigning og Beliggen- hed —, at man hverken ved Beregning eller Forsøg kan bestemme dette Punkt nøjagtigt; følgelig maa man indskrænke sig til at anbringe en