Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

195 snittet og Sektionerne, som bl. a. viser, at saavel Iræ- og Staalklæd- ningen som Træ- og Staalkølen hviler i Spundinger paa Stævnen. 195. I Fig. 318 er vist Konstruktionen af »Peder Skram «s Væd- derstævn. Da den er forholdsvis lille, Vægt 8,6 ts, er den støbt i et Stykke. Véd at betragte Tegningen ser man, at der fra Vædderens Spids løber to svære Arme agterefter. Disse Arme er paa et Stykke i fast I oi - bindelse med hinanden ved en c. 125 mm tyk Flade, der fortsættes af to Ribber til Armenes Agterende; fra den vandrette Flades Agterkant er de to Arme forbundet ved en vandret Staalplatform, som fortsættes til Kollisionsskoddet. Som det fremgaar af Snittene II til VIII, er Klædningen i to Tyk- kelser fra Kølen til øverste Dæk; hver Tykkelse hviler i sin Spunding, undtagen paa Armenes Over- og Underkanter, se Snit IV samt CD og EF, men i en Tykkelse med enkelt Spunding fra øverste Dæk og opefter, se Snit I. De horisontale Forbindelser bestaar af øverste Dæk, et Bovbaand, det undervands Panserdæk og den tidligere omtalte Platform. Disse Flader er forbundet tværskibs ved Spanter og Bjælker, se Snit AB og EF. Lokalpansring er ikke anvendt. Under Vædderspidsen er Stævnen forsynet med et Hul til Torpedorøret. 196. Agterstævnen. Da alle større Krigsskibe har Tvilling- skruer, skal Agterstævnen hovedsagelig indrettes til at bæie Roret, hvorfor det for disse Skibes Vedkommende vil være praktisk at be- handle Agterstævnen og Roret samtidigt. Baade Agterstævnen og Roret støbes i Reglen nutildags af Staal undtagen i »sheathed ships«, hvor begge Dele gøres af Fosforbronce. Agterstævnens Form varierer naturligvis meget med Skibets Størrelse °g Rorets Art, men i næsten alle større Krigsskibe er Agterstævnen for- met saaledes, at den først ender et Stykke agtenfor Rorstammen, som derfor føres ind i Skibet gennem et Hul i Stævnen, der altsaa danner Rorbrønden; Hullet lukkes foroven med en Pakdaase, se Fig. 309 a, og lige over denne ophører Rorstamnien. Dette karakteristiske Træk skyl- des det Forhold, at man maa have Styregrejerne anbragt saa langt nede i Skibet, at de er beskyttet af Panserdækket eller af Sidepanseret. 1 de danske Skibe: Iver Hvitfeldt, Valkyrien, Hekla, Geiser og Heimdal, er Panserdækkets Agterparti endog anbragt saa langt nede under Vand- fladen, at man helt har maattet udelade Rorstammen. Fig. 309 er Agterstævnen til et ældre engelsk Kampskib »Cano- Pus«, der blev bygget 1897—99. Detaillerne fremgaar af Tegningen, d°g bør Opmærksomheden henledes paa, at det i den Periode var al- 13*