Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fjerde Afsnit.
Krigsskibets Beskyttelse mod fjendtlige
Angreb.
a. Almindelige Forudsætninger.
215. Et Krigsskibs defensive Værdi bedømmes efter den Mod-
stand, det kan gøre mod et fjendtligt Artilleri-, Torpedo- eller Vædder-
angreb.
Mod Artilleriet, som er det farligste Angrebs vaaben, fordi det kan
benyttes paa størst Afstand og med størst Træffesikkerhed, gælder det
om at beskytte Skroget paa de Steder, hvor Lækager har stor Indfly-
delse paa Skibets Flydeevne og Stabilitet; men desuden maa ogsaa
Skibets øvrige vitale Dele, samt dets Chef og Besætning, særskilt be-
skyttes mod dette Vaaben, naar de ikke har Beskyttelse paa anden
Maade, f. Eks. ved at være anbragt under Vandfladen eller bag selve
Skrogets Beskyttelsesmidler.
Anm. Til de vitale (saarbare) Dele henregnes den Del af Skibs-
siden, som ligger i Nærheden af Vandlinien, Skibets egne Angrebs-
vaaben med Ammunition og Transportmidler for Ammunitionen, Ma-
skineri og Kedler, Styreapparater, Maskintelegrafer, Talerør og andre
Meddelelsesmidler; eller kortere, alle de mekaniske Indretninger, der
har Betydning for Skibets Flydeevne, Stabilitet, Fart, Navigering og
Kampværdi.
For at bevare Flydeevnen og Stabiliteten maa Skroget beskyttes
mod Virkningen af Projektilanslag i Nærheden af Vandlinien. Dette
søger man at opnaa enten ved en udvendig Beklædning med tykke Staal-
plader, et Panserbælte (armour belt), paa Skrogets Vandlinieparti, eller
ved en indvendig Inddeling i vandtætte Rum. Begge Beskyttelsesmidler,
som i mange Fartøjer er anvendt samtidig, anbringes altid i nøje For-
bindelse med et eller to vandtætte Dæk, af hvilke i hvert Fald det ene