Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

 Fjerde Afsnit. Krigsskibets Beskyttelse mod fjendtlige Angreb. a. Almindelige Forudsætninger. 215. Et Krigsskibs defensive Værdi bedømmes efter den Mod- stand, det kan gøre mod et fjendtligt Artilleri-, Torpedo- eller Vædder- angreb. Mod Artilleriet, som er det farligste Angrebs vaaben, fordi det kan benyttes paa størst Afstand og med størst Træffesikkerhed, gælder det om at beskytte Skroget paa de Steder, hvor Lækager har stor Indfly- delse paa Skibets Flydeevne og Stabilitet; men desuden maa ogsaa Skibets øvrige vitale Dele, samt dets Chef og Besætning, særskilt be- skyttes mod dette Vaaben, naar de ikke har Beskyttelse paa anden Maade, f. Eks. ved at være anbragt under Vandfladen eller bag selve Skrogets Beskyttelsesmidler. Anm. Til de vitale (saarbare) Dele henregnes den Del af Skibs- siden, som ligger i Nærheden af Vandlinien, Skibets egne Angrebs- vaaben med Ammunition og Transportmidler for Ammunitionen, Ma- skineri og Kedler, Styreapparater, Maskintelegrafer, Talerør og andre Meddelelsesmidler; eller kortere, alle de mekaniske Indretninger, der har Betydning for Skibets Flydeevne, Stabilitet, Fart, Navigering og Kampværdi. For at bevare Flydeevnen og Stabiliteten maa Skroget beskyttes mod Virkningen af Projektilanslag i Nærheden af Vandlinien. Dette søger man at opnaa enten ved en udvendig Beklædning med tykke Staal- plader, et Panserbælte (armour belt), paa Skrogets Vandlinieparti, eller ved en indvendig Inddeling i vandtætte Rum. Begge Beskyttelsesmidler, som i mange Fartøjer er anvendt samtidig, anbringes altid i nøje For- bindelse med et eller to vandtætte Dæk, af hvilke i hvert Fald det ene