Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

— 216 — seret. Paa denne Inderhuds Yderside er Teaktræet og Panseret anbragt; det sidstes Vægt bæres ikke af Panserboltene, men af en Panserhylde, som støttes af Knæ, nittet til Underbygningens Yderside. Paa Underbygningens Underside findes der en cirkulær Bane, som i Reglen er støbt i eet med en Tandkrans til Taarnets Drejning. Banen hviler paa Ruller, som atter hviler paa en cirkulær Bane, bygget op fra det Dæk, der skal bære Taarnet. For at hindre Drejetaarnet i at løfte sig ved Kanonernes Recul, er der paa Underbygningen anbragt en Hage, som griber fat i et Fremspring paa den faste Kanonbane. Naar Taarnet, som i Figuren, befinder sig ovenfor Panserdækket, er dets Drejemekanisme beskyttet af et pansret Brystværn. Taarnet drejes ved et Tanddrev, som er i Indgreb med den oven- omtalte Tandkrans. Drevets Aksel er ført ned i Skibet og bevæges af en lille Maskine med Reservehaandkraft. Ammunitionen hejses op gen- nem et Rør, som er angivet i Figuren. Ladningen og Kanonens Bevæ- gelse foregaar i nogle Tilfælde ved hydraulisk Kraft, i andre Tilfælde ved Haandkraft. 220. Coles’ Drejetaarn er i den danske Marine anvendt i Rolf Krake, Lindormen og Gorm; i vore nyeste Skibe findes dette Taarn ikke, men derimod det saakaldte franske Taarn paa hydraulisk Center- pivot, der efterhaanden er blevet mere almindeligt i flere Mariner. Fig. 368 viser et fransk Taarn efter Canet’s Konstruktion, som i Hovedtrækkene er benyttet i Herluf Trolle, Olfert Fischer og Peder Skram. Taarnet bestaar af en dels kegle-, dels cylinderformet Taarn- stamme, som gaar helt ned til Skibets Bund, og ovenpaa den hviler Ka- nonen og selve Pansertaarnet. Paa Stammens Rodende findes en stor cylindrisk Tap, der er Stempel i en hydraulisk Presse, hvis Cylinder er fastgjort til en Plade- og Vinkelkonstruktion i Skibets Bund. Der pum- pes Vand ind i Cylindren til et saadant Tryk, at det bærer Taarnets Vægt. Taarnet og Kanonen er anbragt saaledes ovenpaa Underbygnin- gen, at den samlede Konstruktions Tyngdepunkt ligger i Omdrejnings- aksen, hvorved man opnaar den letteste Drejning, og denne bevirker samtidig ingen Krængning af Skibet. Taarnstanimen er foroven for- synet med en fastboltet Staalstøbning, som danner Anlæg for de lod- rette Ruller (a), der styrer Taarnet. Rullerne forenes indbyrdes med to løse Jernringe, en foroven og en forneden, hvori deres Aksler kan dreje sig; denne Konstruktion bæres op af de paa den underste Ring anbragte Ruller (b), der løber paa en fast Bane (c). Yderbanen for Rullerne (a) dannes af en Staalstøbning, der er anbragt paa Panserdækket omkring Hullet. Denne Støbning bærer til-