Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

221 Den totale Vægt af Panserbeskyttelsen andrager 4335 ts, heraf er 2875 ts medgaaet til Side- og Dækspansring, medens 1460 ts er an- vendt til Beskyttelse af Artilleriet, dog kun til Pansring af Kasematten og Barbettetaarnene, idet Panserskjolde paa det mindre Skyts ikke er medtaget i Vægtopgørelsen. c. Pansermaterialets Udvikling. 225. De første Panserplader til Skibsbrug var af almindeligt Smedejern. De blev imidlertid hurtigt fortrængt af valsede Jernplader, som bedre opfyldte de Fordringer, der maa stilles til et brugbart Skibs- panser; disse Fordringer er, at det skal være haardt for at gøre Mod- stand mod Projektilernes Indtrængning og seigt for ikke at revne ved Projektilanslaget. Efterhaanden steg de valsede Jernplader i Tykkelse, men da man var naaet til c. 300 mm, kunde Datidens Fabrikker ikke fremstille tyk- kere Plader med tilstrækkelig Paalidelighed; herved fremkom en prin- cipiel Forandring, idet man gik over til Pansring i to Pladelag med et mellemliggende Trælag, se Fig. 351 c, en Anordning, som fik Navn af Sandwich-Systemet. Da en Panserplades Modstandsevne mod Gennembrud vokser om- trent proportionalt med Kvadratet paa Tykkelsen, medførte Sandwich- Systemet i Grunden en relativ Svækkelse, som dog tildels opvejedes derved, at hvert Pladelag fik en bedre Kvalitet, end hvis en enkelt Pladetykkelse var blevet anvendt. Systemet tilfredsstillede imidlertid kun i kort Tid Fordringerne til en effektiv Beskyttelse, og man kom derfor snart til det næste Trin i Udviklingen, Anvendelsen af Staal som Pansermateriale. Under For- søgene hermed slog man dog ind paa to forskellige Veje. I Frankrig fabrikeredes saaledes Panserplader ved Creuzot-Værkerne, dei helt igen- nem var af Staal, medens man i England gik over til at forsyne de val- sede Jernplader med et udvendigt Staallag, hvorved det saakaldte Com- poundpanser fremkom. Dette sidste Panser fremstilledes først af Firmaet Cammel & Co. i Sheffield i Halvfjerserne. Hensigten med Sammensætningen var, at Projektilerne skulde slaas i Stykker og prelle af mod Staallaget, medens <let seigere og blødere Jernlag skulde hindre Staallaget i at revne ved Anslaget. Materialet skulde altsaa forene Staalets Haardhed og Jernets Seighed paa en saadan Maade, at begge Bestanddelenes Fortrin kom til deres Ret. Compoundpladerne fabrikeredes paa den Maade, at en svæi . ern plade opvarmedes i en lukket Kasse, og flydende Staal blev heldt ned i