Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

222 et Hulrum mellem Pladen og en af Kassens Sider. En anden Frem- gangsmaade bestod deri, at man opvarmede Jernpladen sammen med en Staalplade, anbragt i kort Afstand fra Jernpladen, og derefter blev de to Plader forbundet ved at lade flydende Staal udfylde Mellemrummet. Den samlede Compoundplade bragtes tilsidst ned til sin endelige Tyk- kelse ved Valsning eller ved Tryk i en hydraulisk Presse. Den færdige Plade kom altsaa til at bestaa af tre Metalblandinger, nemlig rent Staal i omtrent Vs af Tykkelsen, en Blanding af Jern og Staal i Forbindings- laget, som var 3 à 4 cm tykt, og endelig valset Jern paa Bagsiden. Som nævnt, fik man efterhaanden forøget disse Pladers Modstandsevne fra 1,25 til 1,7 Gange Smedejernspanserets. Forbedringen skyldtes nærmest Forandringer i Staalets Kulstofindhold. 226. Med Undtagelse af den franske Marine, hvor man holdt fast ved Panserplader af Staal, blev Compoundpanser anvendt ved næ- sten alle Nybygninger i Firserne. I England blev det sidste Gang be- nyttet til »Hood«, det sidste af »Royal Sovereign« Klassens Skibe, der blev gjort færdigt i 1895, men paa dette Tidspunkt var Creuzotpladerne ubetinget blevet Compoundpladerne overlegne, da deres Tilbøjelighed til at revne under Beskydning var blevet formindsket ved at tilsætte smaa Mængder af andre Metaller. En Legering med 5 % Nikkel eller med 3 à 4 % Nikkel og en ringe Mængde Krom viste sig i saa Hen- seende at give de bedste Resultater, hvorfor de store Staalværker nu kastede sig over Fabrikation af Nikkelstaalplader. Anm. Af de Staalværker, som beskæftiger sig med Fabrikation af Panserplader, er følgende de vigtigste: I Storbrittannien Cammel & Co., John Brown og Wickers, Sons and Maxim i Sheffield, Oppenshaw Works i Manchester samt Beardmore i Glasgow; i Frankrig Creuzot og St. Chamond; i Tyskland Dillinger Hüttenwerke og Krupp; i Østerrig Witkowitz; i Italien Ternium og i Amerika Betlehem- og Garnegie- værkerne. Imidlertid medførte Indførelsen af Kromstaalprojektiler fra Holt- zer og andre franske Fabrikker samt den stadigt voksende Projektil- hastighed, at man yderligere maatte forbedre Pansermaterialet. Be- stræbelserne rettedes særlig mod at forøge Pladens Haardhed paa den udvendige Side, og man kom derved igen tilbage til Princippet for Com- poundpanseret, men anvendt paa Staal i Stedet for paa Jern. De første heldige Forsøg med saadanne hærdede Staalplader ud- førtes i Amerika 1891—92. Hærdningsmetoden, der kaldes Harvey- Processen efter Opfinderen, bestaar i en Kulstofcementering med efter- følgende Ophedninger og Afkølinger af Pladen. Cementeringen foregaar saaledes, at den ene af Pladens Sider renses og anbringes i en Ovn med denne Sideflade opefter. Her tildækkes den med et 1 til 1,5 m tykt Lag