Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

225 de moderne Pansere i høj Grad af Pladens Udstrækning, naar Pladen ikke bliver gennembrudt. For en given lykkelse og Højde søger man derfor at gøre de enkelte Plader saa lange som mulig, dels for at fordele Trykket over saa store Dele af Underlaget som mulig, dels for at redu- cere Antallet af Stødsamlinger, da disse er Pansringens svage Punkter. Pladernes Maksimumsvægt er for Tiden 25 ts. Da Inderhuden bag Vandliniepanser skal bevare sin Vandtæthed saa længe som mulig, er Underlaget paa dette Sted altid konstrueret med mere Omhu end andre Steder. Det første Skib, som fik en ratione Underbygning for Panseret, var »Bellerophon«, hvis Bygningsmaade næsten uforandret blev bevaret til omkring 1890, se Fig. 359. Underbygningen bestod af et 250 til 300 mm tykt Træunderlag af Teaktømmer, anbragt i horisontale Range udenpaa den dobbelte Inder- hud; Tømmerne blev fuget mod Inderhuden og befæstet til denne med forholdsvis faa og spinkle Bolte. Træets Naadder og Stød blev ikke kalfatret. Imellem Tømmerne anbragtes langskibs Ridere (rider) i c. 600 mm indbyrdes Afstand; de bestod af dybe Vinkler, som blev nittet til Inder- huden og havde en saadan Dybde, at deres Yderkant vai c. 12 mm indenfor Træets Yderflade; de maatte nemlig ikke ligge an mod Pan- seret, da man i saa Fald ikke fik Nytte af det elastiske Undeila&, som Teaktræet ellers afgav. Ridernes Stød fik god Forløbning, og de blev forsynet med Stødvinkler. Riderne og Teaktømmeret skulde fordele Trykket ved et Pro- jektilanslag over et større Antal Spanter, hvorved Virkningen blev spiedt over en saa stor Flade, at lokale Lækager muligvis kunde undgaas, saa- længe Panseret ikke blev gennembrudt. Inderhudspladernes Tykkelse afhang af Panserpladernes og bestod i de største Skibe af 28 mm tykke Plader, anbragt i to Lag. Haderne ble anbragt saaledes, at det ene Lag dannede Naad- og tø samin e det andet; men desuden blev der i flere Tilfælde anbragt dobbeltmttede Stødplader indvendig. Inderhuden blev forbundet til Panserhylden med en eller undertiden, som i Fig. 359, med to Vinkler. Paa lignende Maade blev Inderhuden forbundet til Dækket ved Panserets Overkant. Alle Samlingerne i det yderste Lag blev stemmet omhygge igt. . Spantebygningen bag Panseret bestod af svære Span er i c. indbyrdes Afstand, disse Spanter blev oprindelig sammensat a Kontravinkel og en mindre dyb Spantevinkel, men forfærdigede al et 230.'’ Bag de moderne haarde Pansere anvendes den maade, der er vist i Fig. 284 og beskrevet i § 179. Vi ska en . Opmærksomheden paa den Forskel mellem den ny og den ældre y& 1D