Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
225
de moderne Pansere i høj Grad af Pladens Udstrækning, naar Pladen
ikke bliver gennembrudt. For en given lykkelse og Højde søger man
derfor at gøre de enkelte Plader saa lange som mulig, dels for at fordele
Trykket over saa store Dele af Underlaget som mulig, dels for at redu-
cere Antallet af Stødsamlinger, da disse er Pansringens svage Punkter.
Pladernes Maksimumsvægt er for Tiden 25 ts.
Da Inderhuden bag Vandliniepanser skal bevare sin Vandtæthed
saa længe som mulig, er Underlaget paa dette Sted altid konstrueret med
mere Omhu end andre Steder. Det første Skib, som fik en ratione
Underbygning for Panseret, var »Bellerophon«, hvis Bygningsmaade
næsten uforandret blev bevaret til omkring 1890, se Fig. 359.
Underbygningen bestod af et 250 til 300 mm tykt Træunderlag af
Teaktømmer, anbragt i horisontale Range udenpaa den dobbelte Inder-
hud; Tømmerne blev fuget mod Inderhuden og befæstet til denne med
forholdsvis faa og spinkle Bolte. Træets Naadder og Stød blev ikke
kalfatret.
Imellem Tømmerne anbragtes langskibs Ridere (rider) i c. 600 mm
indbyrdes Afstand; de bestod af dybe Vinkler, som blev nittet til Inder-
huden og havde en saadan Dybde, at deres Yderkant vai c. 12 mm
indenfor Træets Yderflade; de maatte nemlig ikke ligge an mod Pan-
seret, da man i saa Fald ikke fik Nytte af det elastiske Undeila&, som
Teaktræet ellers afgav. Ridernes Stød fik god Forløbning, og de blev
forsynet med Stødvinkler.
Riderne og Teaktømmeret skulde fordele Trykket ved et Pro-
jektilanslag over et større Antal Spanter, hvorved Virkningen blev spiedt
over en saa stor Flade, at lokale Lækager muligvis kunde undgaas, saa-
længe Panseret ikke blev gennembrudt.
Inderhudspladernes Tykkelse afhang af Panserpladernes og bestod
i de største Skibe af 28 mm tykke Plader, anbragt i to Lag. Haderne ble
anbragt saaledes, at det ene Lag dannede Naad- og tø samin e
det andet; men desuden blev der i flere Tilfælde anbragt dobbeltmttede
Stødplader indvendig. Inderhuden blev forbundet til Panserhylden med
en eller undertiden, som i Fig. 359, med to Vinkler. Paa lignende Maade
blev Inderhuden forbundet til Dækket ved Panserets Overkant. Alle
Samlingerne i det yderste Lag blev stemmet omhygge igt. .
Spantebygningen bag Panseret bestod af svære Span er i c.
indbyrdes Afstand, disse Spanter blev oprindelig sammensat a
Kontravinkel og en mindre dyb Spantevinkel, men forfærdigede
al et 230.'’ Bag de moderne haarde Pansere anvendes den
maade, der er vist i Fig. 284 og beskrevet i § 179. Vi ska en .
Opmærksomheden paa den Forskel mellem den ny og den ældre y&
1D