Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

226 ningsmaade, at Træunderlagets Tykkelse er reduceret til c. 100 mm, Riderne kan derfor ikke mere anbringes udvendig, men i Stedet for anvender man langskibs Indskud mellem Spanterne, forbundet til en indvendig, fortløbende Plade eller to Vinkler. Paa alle andre pansrede Steder i Skibet spiller Vandtætheden en mindre Rolle end ved Vandliniepanseret, hvorfor Træunderlaget nu tildags i Reglen udelades ved Pansring af Dæk og Taarne; saaledes ser man, at der er benyttet Træunderlag bag Panseret paa de gammeldags Taarne i Fig. 352 og 367, men ikke paa Taarnet i Fig. 368; iøvrigt er Spanterne ogsaa udeladt i det sidstnævnte Tilfælde, hvilket kan gøres, fordi Taar- nets buede Form giver Konstruktionen stor Modstandsevne mod Form- forandring ved Projektilanslaget. I Stedet for Nagler anvender man nu ofte Skruepropper i Inder- huden i Taarne og paa andre Steder, hvor man vil hindre, at Nagle- hovederne springer af ved Beskydningen og anretter Skade paa Mand- skabet og Materiellet. 231. Panserets Befæstelse. Panserpladerne befæstes ved Bolte, hvis Antal dog varierer noget i de forskellige Lande, en engelsk Regel siger saaledes, at der for hver 0,65 m2 Panserflade skal være en Bolt, medens man andre Steder sætter to Bolte for hver m2 Panser- flade, og Boltenes Diameter afpasses da saaledes, at der kommer 1 Ton Panservægt pr. 35 cm2 Boltetværsnit, hvilket giver omtrent: 66 mm Diameter for 250 mm Pladetykkelse. 52 » » » 150 » » 42 » » » 100 » » Til Panser af Jern brugtes Bolte af samme Materiale, de var gen- nemgaaende med forsænkede Hoveder i Pladen, se Fig. 363; Boltens Inderende var skrueskaaren og forsynet med en Møtrik, som skruedes an mod et elastisk Anlæg paa Inderhudens Inderside. Anlægget bestod af tre Dele, nemlig en Jernkop, en Kautsjukskive og en Jernskive af samme Diameter som Fordybningen i Koppen. Kautsjukkens Elasticitet hjælper til at hindre Bolten i at knække over ved Projektilanslaget; men for yderligere at skaffe Elasticitet var Boltens Spindel drejet ned til en lidt mindre Diameter end Bunden af Gevindet. Compound- og Staalpanserplader befæstes ved Bolte af blødt Staal ; disse ligner Jernboltene i flere Henseender, dog er der den væsentlige Forskel, at de ikke er gennemgaaende, men skruet ind i Panserpladen indvendig fra, se Fig. 365. Dette gøres ikke alene for at undgaa at bore i Pladernes haarde Forside, men væsentligst fordi gennem- gaaende Huller forøger Pladernes Tilbøjelighed til at revne. I de nyere Skibe, hvor Træunderlaget er tyndt, afsluttes Boltene ikke ved Inder- huden, men forlænges et Stykke indenfor denne, og der anbringes da