Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
Fig. 364. Naar disse anvendes, maa Hullerne i Panserplader og Inder-
bud først skrueskæres efter Pladernes Anbringelse. Skruepropperne
forfærdiges i lange Længder og afmejsles glat med Inderhudspladerne,
naar de er iskruet.
e. Kommandoelementernes Beskyttelse.
233. Til Beskyttelse for Krigsskibets Chef med Assistenter og
Rorgænger samt Kommandoelementerne anbringer man paa alle større
Skibe et pansret Kommandotaarn, der som Regel er placeret paa den
forreste Bro og hviler paa en stærk Underbygning af Plader og
Vinkler. Taarnet har et cirkulært eller elliptisk Tværsnit med den
store Akse tværskibs. Diametren eller den store Akse afpasses saa-
ledes, at Skibets Agterende kan ses fra Taarnet klar af Skorstene
og Master; iøvrigt gøres Taarnet saa stort, at der bliver nogenlunde
bekvem Plads for Chefen og det Personel, som har sin Plads i Taarnet
under Kamp, samt for Rat, Kompas, Talerør o. s. v. Den indvendige
Diameter i et cirkulært Taarn og den indvendige store Akse i et elliptisk
Taarn plejer at være fra 2,5 til 3 m, Væggene har en Tykkelse af 150 til
250 mm og en Højde af 1,6 m over Gulvfladen; Taget anbringes saa
højt over Taarnkanten, at man indefra har fri Udsigt; for at hindre
Sprængstykker og Splinter fra at trænge ind i Mellemrummet har man
tidligere brugt at lade Taget rage et Stykke ud over Væggene, men
dette bruges ikke mere i de nyeste Skibe. Indgangen til Taarnet er
som Regel paa Agtersiden, og Aabningen dækkes i mange Tilfælde af
en lodret, buet Panserplade, som har større Bredde end Aabningen
og er placeret i en ganske kort Afstand fra denne.
Paa enkelte større Skibe og Panserkrydsere findes indtil tre saa-
danne Pansertaarne, nemlig et forreste og et agterste Kommandotaarn
(Signaltaarne) og over det første et særskilt Taarn, hvorfra Artilleri-
ilden ledes.
Fra Bunden af Koinmandotaarnet udgaar et eller flere tykke Staal-
rør, som rækker ned til Panserdækket og beskytter alle Meddelelses-
midlerne til Skibets Central-Kommandoplads, der altid findes under
Panserdækket, og hvorfra Ordrerne besørges videre til Skibets forskel-
lige Dele.
Fig. 360 viser »Peder Skram«s Kommandotaarn og Central-Kom-
mandoplads. Taarnet er cirkulært og bæres af en Underbygning, som
er ført ned til Panserdækket. Det er beskyttet af 190 mm tykt Panser
af Kvalitet K. C., hvis enkelte Plader er forenet til hinanden ved Laske
og Skruer uden Inderhud, se Fig. 369. Indgangen er beskyttet af en