ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
228 Fig. 364. Naar disse anvendes, maa Hullerne i Panserplader og Inder- bud først skrueskæres efter Pladernes Anbringelse. Skruepropperne forfærdiges i lange Længder og afmejsles glat med Inderhudspladerne, naar de er iskruet. e. Kommandoelementernes Beskyttelse. 233. Til Beskyttelse for Krigsskibets Chef med Assistenter og Rorgænger samt Kommandoelementerne anbringer man paa alle større Skibe et pansret Kommandotaarn, der som Regel er placeret paa den forreste Bro og hviler paa en stærk Underbygning af Plader og Vinkler. Taarnet har et cirkulært eller elliptisk Tværsnit med den store Akse tværskibs. Diametren eller den store Akse afpasses saa- ledes, at Skibets Agterende kan ses fra Taarnet klar af Skorstene og Master; iøvrigt gøres Taarnet saa stort, at der bliver nogenlunde bekvem Plads for Chefen og det Personel, som har sin Plads i Taarnet under Kamp, samt for Rat, Kompas, Talerør o. s. v. Den indvendige Diameter i et cirkulært Taarn og den indvendige store Akse i et elliptisk Taarn plejer at være fra 2,5 til 3 m, Væggene har en Tykkelse af 150 til 250 mm og en Højde af 1,6 m over Gulvfladen; Taget anbringes saa højt over Taarnkanten, at man indefra har fri Udsigt; for at hindre Sprængstykker og Splinter fra at trænge ind i Mellemrummet har man tidligere brugt at lade Taget rage et Stykke ud over Væggene, men dette bruges ikke mere i de nyeste Skibe. Indgangen til Taarnet er som Regel paa Agtersiden, og Aabningen dækkes i mange Tilfælde af en lodret, buet Panserplade, som har større Bredde end Aabningen og er placeret i en ganske kort Afstand fra denne. Paa enkelte større Skibe og Panserkrydsere findes indtil tre saa- danne Pansertaarne, nemlig et forreste og et agterste Kommandotaarn (Signaltaarne) og over det første et særskilt Taarn, hvorfra Artilleri- ilden ledes. Fra Bunden af Koinmandotaarnet udgaar et eller flere tykke Staal- rør, som rækker ned til Panserdækket og beskytter alle Meddelelses- midlerne til Skibets Central-Kommandoplads, der altid findes under Panserdækket, og hvorfra Ordrerne besørges videre til Skibets forskel- lige Dele. Fig. 360 viser »Peder Skram«s Kommandotaarn og Central-Kom- mandoplads. Taarnet er cirkulært og bæres af en Underbygning, som er ført ned til Panserdækket. Det er beskyttet af 190 mm tykt Panser af Kvalitet K. C., hvis enkelte Plader er forenet til hinanden ved Laske og Skruer uden Inderhud, se Fig. 369. Indgangen er beskyttet af en