Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
For- og Agterende, i Tegningen Spt. 10. Udbygningens Symmetriplan
bestemmes følgelig af Akselmidten og Normalen AjB^ I vore Orlogs-
skibe er det dog ret almindeligt, at AjBj er Normal til det Spantetræk,
hvor Udbygningen afsluttes agter; herved opnaar man, at det Stykke
Støbegods, som afslutter Konstruktionen agter, bliver symmetrisk m.
H. t. Normalen, men risikerer maaske samtidig en noget større Hvirvel-
dannelse ved Skibets Fremdrivning.
For at sikre sig, at Udbygningens Tværsnit svarer til en jævn
Overflade, bør man, som vist i Fig. 374 b, først projicere dem paa en
Plan _L Akselmidten AB, saaledes at alle Projektionerne faar Normalen
AjB, som Midtlinie, og derefter føre dem over i det egentlige Spanterids
i Fig. 374 a.
Pig. 374 er et Snit gennem Udbygningens Symmetriplan, denne
Tegning i forbindelse med Sektionerne viser, hvorledes Udbygningens
Skelet er formet af Vinkelstaal, samt at Klædningens agterste Del bestaar
af to Range, forbundet indbyrdes ved et forkrøbbet Naad og til den
øvrige Yderklædning ved Flangning; endelig ser man ogsaa, at Udbyg-
ningen afsluttes af en Støbestaals Akselbærer ved Spant 7, der helst
bør være et Skod. Akselbæreren fastgøres ved Flanger til Yderklæd-
ningen og til Skoddet, som er forstærket med en Lokalplade.
Umiddelbart foranfor Skruen er anbragt endnu en Akselbærer,
som forneden er lasket til et Fremspring paa Agterstævnen og foroven
fastgjort til Klædningen, der er passende forstærket paa dette Sted, se
Snit CD og EF. Akselbærerens Tværsnit er pærefonnet af Hensyn til
F remdrivningen.
Som det iøvrigt fremgaar af Fig. 374, er der i den agterste Aksel-
bærer anbragt en Metalforing med Slidflader af Pokkenholt, medens
Akslen har Metalforing, som glider godt paa Pokkenholt i Søvand. Skrue-
navet maa ikke berøre Akselbæreren, da denne ikke kan modstaa det
langskibs Tryk. Mellem de to Akselbærere er Akslen omgivet med et
Skærmrør af tyndt Staal. »Stævnrøret« strækker sig fra den forreste
Akselbærer paa Spant 7 til Spant 14, der er Pakdaaseskod; Akslen
drejer i Slidflader af Hvidtmetal, indlagt i Stævnrørets Ender.
Fig. 375 er et Arrangement af Akselledning og Skruer til et stort en-
gelsk Handelsskib. Man ser af 1 egningen, at Akseludbygningerne er ført
helt hen til de agterste Akselbærere, der er støbt i et Stykke; herved op-
naar man en god Støtte for Akslen og en kort Skrueaksellængde, hvilket
har nogen Betydning ved eventuelle Akselhavarier, men samtidig bliver
Vandtilløbet til Skruerne mindre godt. For at skaffe Plads til Skruerne
er hele Skibets Opklodsning bortskaaret, hvilket til Gengæld forbedrer
Vandtilløbet.