Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
233
forreste Ende er hver Trækstang forsynet med en lang Møtrik, hvis
Drejning er forhindret ved to Fremspring, der styres af vandrette Ku-
lisser. I hver Møtrik drejer en skrueskaaren Spindel, som ikke kan
bevæges i Længderetningen, fordi den har Flanger, der hviler i et solidt
Trykleje. Paa den forreste Ende af Spindlen er fastkilet et Tandhjul,
som er i Indgreb med et andet Tandhjul paa Styremaskinens Hoved-
aksel A. Den ene Spindel er højreskaaren, den anden venstreskaaren,
og da begge faar samme Omdrejningsretning, vil den ene føre sin Møtrik
forefter, naar den anden fører sin agterefter. hvorved Roret drejes.
I Fig. 310 er vist Styreapparatet til en Torpedobaad med to Spade-
ror; af Planen fremgaar, at hver Rorstamme er forsynet med en Snække-
sektor, der er i Indgreb med en Snække paa Styremaskinens Aksel, som
kan drejes rundt ved Damp- eller ved Haandkraft. Styringen kan fore-
gaa fra Kommandobroen, Kommandotaarnet eller fra Dækket lige over
Styrerummet.
b. Akseludbygninger i Tvillingskrueskibe.
237. A kselledningen i Tvillingskrueskibe ligger ofte, men ikke
altid, parallelt med Diametral- og Vandlinieplanen. Ledningen bestaar
af de samme Akseldele som i Enkeltskrueskibe, men Skrueakslen er i
Reglen betydelig længere og den samlede Melleniaksellængde mindre
end i de sidstnævnte Skibe. Skruerne anbringes noget foranfor Agter-
stævnen i en saa stor Afstand fra Skibssiden, at der bliver passende
Plads mellem Bladtippene og Skibssiden.
Fig. 374 angiver Detaillerne ved Akseludbygningen (boss) til et
Tvillingskrueskib, hvis Skibsside paa et Stykke er bygget udenom
Akslerne. Af Pladshensyn er det benyttede Eksempel taget fra et min-
dre Skib, men det har den Fordel at være nøjagtig den samme Byg-
iiingsmaade, som anvendes i de større danske Krigsskibe, og samtidig
er der den ikke almindelige Vanskelighed ved Konstruktionen, at Aks-
lerne skraaner svagt i Forhold til Diametral- og Vandlinieplanen.
Fig. 375 a er et Rids af Skibets Agterspanter; de indtegnede Kur-
ver angiver Spanteplanernes Skæring med Akseludbygningen paa det
Stykke, hvor Klædningen skal bøjes udenom Akslen, men paa Grund
af dennes skraa Stilling bliver Akselmidtens Projektion i Spanteridset
en skraa Linie AB, ligesom Spanteplanernes Skæring med Udbyg-
ningen bliver Kurver, som hver for sig er nogenlunde symmetrisk
med Hensyn til sin Midtlinie, men hvis Projektioner i Spantet idset
krydser hverandre. Hver Kurves Midtlinie gøres nemlig Linien AjBj,
der bør staa I det Spantetræk, der findes midt imellem Udbygningens