Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Teoretisk Skibsbygning. Første Afsnit. Skibsskrogets Styrke. a. Skrogets Modstandsmoment ved langskibs Bøjning. 246. Som det fremgaar af Afsnittet »Kraftpaavirkninger paa Skibsskroget«, se §§ 8 til 23, er det langskibs Bøjningsmoment den vig- tigste Paavirkning paa store Skibes Skrog, hvis Modstandsevne overfor dette Moment ofte underkastes særlige Beregninger, som i Hovedtræk- kene foretages saaledes: Man betragter Skibet som en rørformet Drager, hvis Tværsnit underkastes de variable Bøjningsmomenter, der angives af Ordinaterne til Kurven M i Fig. 2. For hvert Tværsnit gælder da følgende kendte Formel: P M h M , — = -F, eller p = y — hvori y i I M er Bøjningsmomentet, p er Kraftpaavirkningen — Strækning eller Sammentrykning — paa et vilkaarligt valgt Arealelement af Tværsnittet, y er dette Arealelements Afstand fra Tværsnittets neutrale Akse, og I er Tværsnittets Inertimoment m. H. t. ovennævnte neutrale Akse. Vi vil nu undersøge de enkelte Størrelser i denne Formel og begynder da med Bøjningsmomentet M. Denne Størrelse kan findes paa den tidligere angivne Maade, idet man beregner tre Tilfælde, i stille Vand samt med Bølgetop og Bølgedal udfor Af de fundne Momenter benyttes de to, som angiver de største Værdier for Kølløftning og Kølsænkning, der som Regel svarer til Skibet flydende med henholdsvis Bølgetoppea og Bølgedalen udfor se Tabellen i § 14, og i begge Tilfælde svarer