ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
— 245 — til et Tværsnit i Middelspantets umiddelbare Nærhed, se f. Eks. Bøj- ningsmomentkurverne i Fig. 11 og 12. Anm. Ved Konstruktionen af »Mauretania« gik man endog saa vidt, at Bøjningsmomentkurven blev beregnet for 10 forskellige Stillin- ger af Bølgetoppen i Forhold til Skibets Længde, hvorefter man ord- nede Materialfordelingen saaledes, at Tværsnittenes Modstandsmomen- ter saavidt mulig stod i passende Forhold, til de virkende Maksimums- bøjningsmomenter. Ønsker man imidlertid at undgaa det betydelige Arbejde ved Be- stemmelsen af Bøjningsmomentets Maksimum, kan man med Tilnær- melse benytte nedenstaaende Tabel for den i § 14 omtalte Koefficient, hvormed Produktet af Skibets Deplacement P og Længde L skal multi- pliceres for at give den omtrentlige Værdi for Maksimumsbøjnings- momenterne. Skibenes Art Bølgetop i Paa Midten Bølgedal paa Midten Panserskibe med Sidepanser og Kasemat P L X 0,0206 0,0232 Panserkrydsere » » 0,0303 0,0149 Hurtige Hjul-Dampyachter » » 0,0232 0,0435 Store Fragtdampere » » 0,0285 0,0200 Fragt- og Passagerdampere » » 0,0270 0,0232 Lavtgaaende Floddampere » » 0,0270 0,0588 Hyppigt regner man kun med det Bøjningsmoment, som frem- kommer, naar Bølgetoppen er udfor ved vort Orlogsværft benyttes da Konstanten , som ligeledes ou den russiske Krydser »Boyarin«, blev anvendt ved Konstruktionen af bygget hos Firmaet Burmeister og Wain. For H:B — —, var »Mauretania«s PL Ment — med Bølgetoppen udfor Maksimumsbøj ningsmo- 247. Den neutrale Akse gaar gennem Tværsnitsarealets Tyngdepunkt, som altsaa maa bestemmes, men der er dog her enkelte Afvigelser at iagttage, sammenlignet med den almindelige Bestemmelse af et Areals Tyngdepunkt. Som Tværsnitsareal maa kun medtages Tværsnittet af saadanne langskibs eller diagonaltløbende Forbindelser, der først ophører saa langt for- og agterude, at Bøjningsmomentet ved disse Forbindelsers Afslutning er væsentligt formindsket; desuden skal Tværsnitsarealerne formindskes med Naglehullerne, naar Forbindelsen underkastes Træk,