Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 245 —
til et Tværsnit i Middelspantets umiddelbare Nærhed, se f. Eks. Bøj-
ningsmomentkurverne i Fig. 11 og 12.
Anm. Ved Konstruktionen af »Mauretania« gik man endog saa
vidt, at Bøjningsmomentkurven blev beregnet for 10 forskellige Stillin-
ger af Bølgetoppen i Forhold til Skibets Længde, hvorefter man ord-
nede Materialfordelingen saaledes, at Tværsnittenes Modstandsmomen-
ter saavidt mulig stod i passende Forhold, til de virkende Maksimums-
bøjningsmomenter.
Ønsker man imidlertid at undgaa det betydelige Arbejde ved Be-
stemmelsen af Bøjningsmomentets Maksimum, kan man med Tilnær-
melse benytte nedenstaaende Tabel for den i § 14 omtalte Koefficient,
hvormed Produktet af Skibets Deplacement P og Længde L skal multi-
pliceres for at give den omtrentlige Værdi for Maksimumsbøjnings-
momenterne.
Skibenes Art Bølgetop i Paa Midten Bølgedal paa Midten
Panserskibe med Sidepanser og Kasemat P L X 0,0206 0,0232
Panserkrydsere » » 0,0303 0,0149
Hurtige Hjul-Dampyachter » » 0,0232 0,0435
Store Fragtdampere » » 0,0285 0,0200
Fragt- og Passagerdampere » » 0,0270 0,0232
Lavtgaaende Floddampere » » 0,0270 0,0588
Hyppigt regner man kun med det Bøjningsmoment, som frem-
kommer, naar Bølgetoppen er udfor ved vort Orlogsværft benyttes
da Konstanten , som ligeledes
ou
den russiske Krydser »Boyarin«,
blev anvendt ved Konstruktionen af
bygget hos Firmaet Burmeister og
Wain. For H:B — —, var »Mauretania«s
PL
Ment — med Bølgetoppen udfor
Maksimumsbøj ningsmo-
247. Den neutrale Akse gaar gennem Tværsnitsarealets
Tyngdepunkt, som altsaa maa bestemmes, men der er dog her enkelte
Afvigelser at iagttage, sammenlignet med den almindelige Bestemmelse
af et Areals Tyngdepunkt.
Som Tværsnitsareal maa kun medtages Tværsnittet af saadanne
langskibs eller diagonaltløbende Forbindelser, der først ophører saa
langt for- og agterude, at Bøjningsmomentet ved disse Forbindelsers
Afslutning er væsentligt formindsket; desuden skal Tværsnitsarealerne
formindskes med Naglehullerne, naar Forbindelsen underkastes Træk,