Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

246 men ikke naar den underkastes Tryk, Fradraget kan andrage 12 til 15 % af Tværsnitsarealet; derimod behøver man ikke at reducere Arealet af Hensyn til Stødene, da disse indgaar under Fradraget for Naglerne. For Træmaterialet gælder, at man maa reducere de strakte Deles Tværsnitsareal baade for Stød og Boltehuller, hvilket Fradrag re- præsenterer 30 à 35 % af Tværsnitsarealet. Benytter man blødt Staal som Basis for Beregningen, maa man desuden reducere Jernarealerne til c. 80 % og Træarealerne til c. 5 °/0 af de beregnede Arealværdier, medens Tværsnitsarealerne for Staal af ekstra Styrke forøges med c. 22 %, idet disse Forandringer svarer til de nævnte Materialiers Styrke, sammenlignet med blødt Staal. Man gaar ved Beregningen ud fra, at alle fire Materialier har samme Mod- standsevne for Træk og Tryk. I mange Tilfælde, f. Eks. »Mauretania«, udelader man helt Træet ved denne Slags Beregninger. Af ovenstaaende fremgaar, at man som Resultat faar et effektivt Areal og en neutral Akse for Kølløftning, et andet effektivt Areal med tilsvarende neutral Akse for Kølsænkning. Afstanden y. Da blødt Staals Modstandsevne er lige stor for I ræk og Tryk, ønsker man kun at finde den største Kraftpaavirkning paa Materialet, følgelig faar man kun to Værdier for y, svarende til henholdsvis Kølløftning og Kølsænkning, idet Afstanden i begge Til- fælde maales fra den respektive neutrale Akse til de længst bortfjer- nede Dele af Tværsnittet. 248. Inertimomentet I er Summen af de Produkter, som er-, holdes ved at multiplicere Tværsnitselementernes Arealer med Kva- dratet paa deres Afstande fra den neutrale Akse. Det findes som be- kendt i Praksis paa den Maade, at man deler Tværsnittet i simple geometriske Figurer, Trekanter, Firkanter etc., for hver enkelt Figur bestemmer man Inertimomentet Io ni. H. t. en med den neutrale Akse parallel Akse gennem Figurens Tyngdepunkt og anvender dernæst Formlen Iz=Io + Ax2....................... (1), hvor I er Figurens Inertimoment m. H. t. den neutrale Akse, A er Fi- gurens Areal, og x er Figurens Tyngdepunkts Afstand fra den neutrale Akse. Det samlede Tværsnits Inertimoment m. H. t. den neutrale Akse bliver da Summen af de saaledes fundne Inertimomenter. Ved Beregningen af Inertimomentet maa Hensyn tages til de tidligere fremsatte Bemærkninger vedrørende Træets, Jernets og Staa- lets Styrke og effektive Arealer, følgelig faar man ogsaa her to Værdier, svarende til Kølløftning og Kølsænkning. Endvidere kan Beregningen