Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

247 simplificeres noget derved, at Tværsnittet af Dækkene, Tanktoppen og Bundklædningen erstattes af Rektangler, for hvilke man i (1) kun behøver at medtage Størrelsen Ax2, idet Addenden Io praktisk talt bliver betydningsløs for disse Figurers Vedkommende. I Reglen bestemmes de neutrale Aksers Beliggenhed og de dertil svarende Inertimomenter lettest ved at konstruere to saakaldte ækvi- valente Dragertværsnit (se § 14), svarende til Kølløftning og Kølsænk- ning. Konstruktionen udføres paa den Maade, at man først skønner Aksernes omtrentlige Beliggenhed, hvorpaa man fører Tværsnittets ef- fektive Arealer vandret ind mod Diametrallinien, saa at et samlet ækvi- valent Areal dannes; derefter korrigeres de neutrale Aksers Beliggenhed, og Inertimomentet beregnes paa den ovenfor angivne Maade. Fig. 379 angiver to saadanne Dragertværsnit til et engelsk Panserskib, bygget omkring 1880. Til Brug ved Skibsberegninger anvender man hyppigt et Instru- ment, Amslers Integrator, som ved Aflæsning paa forskellige Nonier giver Areal, Moment og Inertimoment — de sidste m. H. t. en bestemt Akse — af et med Instrumentets Førestift omskrevet Areal; har man et saadant Instrument til Raadighed, kan ovennævnte Beregninger hur- tigt udføres. Integratorens Indretning er omtalt i § 268. 249. Kraftpaavirkningen p. Ved Beregningen af en almin- delig, given Bjælkes Modstandsevne overfor Bøjning vilde man i Stedet for p indsætte Materialets Arbejdsbelastning for Træk og Tryk og kunde derved forvisse sig om, hvorvidt Bjælkens Modstandsmomenty I blev større eller mindre end Bøjningsmomentet M for det betragtede far- ligste Tværsnit. Da vor Beregning af Bøjningsmomentet kun er en Sammenligning mellem forskellige Skibe, se § 13, maa p i Foimlen for Bøjning opfattes som den ubekendte, hvis Maksimumsværdi blot skal give et godt Resultat sammenlignet med eksisterende Skibe af en gennem Praksis prøvet Styrke. Der foreligger for Tiden mange Beregninger af forskellige Skibes Styrke, udført af engelske, tyske og franske Autoriteter. Som Hoved- resultat af disse Beregninger kan man sige, at naar Skibet tænkes flydende over Toppen eller Dalen af Bølger, hvis Bredder er lig Skibets Længde, og hvis Højder er lig Vio af Bølgebredden, vil Skibet næppe mangle langskibs Styrke, naar den fundne Værdi for p er mindre end 13 kg/mm2. Ved »Mauretania« blev p’s Værdi 12 kg/mm. for ø løftning, hvilken Formforandring gav Maksimum for Paavirkningen. Udførte Beregninger for Koffardiskibe viser, at for de mindre Ski- bes Vedkommende yder de Materialdimensioner, som er nødvendige af Hensyn til den lokale Styrke, rigelig Modstand mod den langskibs