Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

249 Englænderne at opnaa i Fig. d, men ikke i Fig. f, hvorimod Tyskerne i Fig. e har opnaaet et næsten lige saa godt Forhold mellem Kraft- paavirkningerne som i Fig. c. Ved Konstruktionen af »Mauretania« har Englænderne øjensyn- ligt søgt at efterligne den tyske Materialfordeling, hvilket ses, naar man først sammenligner Dragertværsnittet i Fig. f med c og e og derefter med a, b og d, men desuagtet er Forholdet igen blevet 10 : 8, skøut man, som vist i Fig. 380, har anvendt Staal af ekstra Styrke i »Mau- retania« s Orkandæk og øverste Klædningsdele, hvoraf enkelte Range endog er fordoblet. I en Henseende har Englænderne dog forbedret disse store Skibes Konstruktion. Det viste sig nemlig, at »Deutschland«» let konstruerede Opbygningers Dæk viste Tilbøjelighed til at bukle mellem Bjælkerne, naar Skibet var udsat for Kølsænkning, hvilket er forhindret i »Maure- tania« derved, at de over Orkandækket anbragte Opbygninger blev overskaaret paa flere Steder, se § 97 samt Fig. 163 og 170. Anm. De paa Fig. 378 angivne Dæksbetegnelser er i Overensstem- melse med de tidligere i denne Bog anvendte. I engelske Skibe betegnes Bækkene noget anderledes. 251. Bøjningsformlens Brugbarhed ved langskibs Bøj- ning' af Skibe er blevet praktisk undersøgt af den engelske Professor I^iles, som til sine Forsøg fik overladt Torpedobaadsjageren »Wolf« af det engelske Admiralitet. Disse Forsøg er sikkert de største af denne Alt, der overhovedet er blevet udført, nedenstaaende maa derfor kun betragtes som et meget kort Referat. Den c. 60 m lange Torpedobaadsjager blev opstillet i en af Ports- mouths Tørdokker saaledes, at den netop berørte to 1,8 m brede Bære- Punkter, hvis indbyrdes Afstand var 7,9 m under Kølløftning og 36,5 m under Kølsænkning. Fartøjet var fuldt udrustet under Kølsænkning, wen lettet for 95 ts Kul under Kølløftning. To Forsøgsrækker blev dernæst udført for Kølløftning og Køl- sænkning under ovennævnte Omstændigheder. Man bestemte nemlig de forskellige Kurver for Baaden flydende i Hvile paa Vandet og be- 1 egnede Værdien for p i forskellige Tværsnit og i visse Hoveddele af Skibet, hvorpaa man ved særligt konstruerede Dynamometre (Stro- nieyers Indikator) maalte de virkelige Træk og Tryk i Skibet; derefter sænkedes Vandstanden gradvis ved Udpumpning af Dokken saaledes, at en ny Beregning og ny Observation blev udført, hver Gang Vand- fladen var sunket c. 30 cm (1 ft). De sidste Beregninger og Observa- tioner i hver Række skete med tom Dok og Baaden hvilende paa Bære- Punkterne.