Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

— 284 — Areal Obe = xy', Areal Obc + ydx — (x -f- dx) (y' -j- dy'), hvoraf erholdes i , ,, dy' y — y' ydx = y dx + xdy , eller == -——. Afsætter man derfor Oe — cd, skal Tangenten til d være Linien be. Kurven »B'-Langskihs«. Gennem de tre ved Beregningerne fundne Punkter B/, B3' og B5' tegner man en Kurve, som skønnes at være den rigtige; den skal saaledes have lodret Tangent i Punktet O' og samtidig dreje agterefter forneden, fordi dens underste Punkt (ligesom det underste Punkt af Kurven »F-Langskibs«) falder i Tyngdepunktet af Kølens O. K., der i Reglen er agtenfor Hvert af den tegnede Kurves fem Skæringspunkter med Vand- linierne føres lodret nedad til Skæring med vandrette Linier gennem Punkterne Bb B2 o. s. v. fra »B-Lodret«. Gennem de fremkomne Skæ- ringspunkter tegnes en Kurve, hvis Punkter antages at angive den virkelige langskibs og lodrette Stilling af Opdriftscentrerne i Forhold til ® og Kølens O. K. Denne Kurve er altsaa den virkelige B-Kurve. Tænker man sig Skibet flydende ved den vilkaarlig valgte Vandlinie VL3, saa er B3 og F3 det tilsvarende Opdriftscentrum og Vandlinieareals Tyngdepunkt. En uendelig lille Nedtrykning dy fra den valgte Vandlinie vil da medføre, at den tilføjede Forøgelse i Op- driften faar sit Angrebspunkt i F3, medens den oprindelige Opdrift har sit Angrebspunkt i B3. Af den kendte mekaniske Sætning: to parallele Kræfters Resultant har sit Angrebspunkt paa den Linie, der forbinder de to Kræfters Angrebspunkter, følger da, at den samlede Opdrift efter Nedtrykningen faar sit Angrebspunkt, som er det ny B, paa Linien F3B3, hvilket atter vil sige, at den virkelige »B-Kurve«s Tangenter skal gaa igennem de tilsvarende Vandliniers Tyngdepunkter, og følgelig kan man derved kontrollere, om Kurven har den rette Form mellem de kendte Punkter Bb B3 og B6, hvorefter Punkterne B2 og B4 atter føres op til VL2 og VLt og eventuelle Rettelser paa Kurven »B'-Langskibs« udføres. En anden Egenskab ved den virkelige B-Kurves Punkter erholder man ved nedenstaaende Ræsonnement. Deler man et flydende Legemes nedsænkede Del ved Planer, der er Vandlinien og har en uendelig lille indbyrdes Afstand, kan Opdriften paa det Rumfang, der befinder sig mellem to paa hinanden følgende Planer, tænkes koncentreret i Rumfangets Tyngdepunkt, som er sammenfaldende med Planernes Tyngdepunkt. Heraf følger, at Kurven »F-Langskibs« kan opfattes som en heterogen tung Linie, der ved sin Tyngde repræsen- terer Opdriften; men denne Linies Tyngdepunkt er netop det til-