Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

296 (19 ) kan benyttes til at bestemme Flytningen af det fælles Tyngdepunkt for et Vægt- eller Rumfangsystem, naar en kendt Del af Vægten eller Rumfanget flyttes en opgiven Distance. Nedenstaaende Opgaver indeholder nogle Eksempler derpaa. Opg. 104. En homogen, 14 m lang Stang bøjes i en ret Vinkel saaledes, at Længderne af dens to Dele er 6 og 8 m. Bestem Tyngde- punktets Flytning. Opg. 105. Et Skibs Deplacement er 2000 ts; 40 Ballastjern à 50 kg flyttes vandret, tværskibs gennem en Distance paa 10 m. Hvor meget flytter Tyngdepunktet sig ud fra Diametralplanen? Opg. 106. I en Færgebaad paa 10 ts Deplacement rejser 20 Passagerer sig samtidigt op; hvor meget løftes det fælles Tyngdepunkt, naar hver Passagers Vægt er 70 kg, og han løfter sil Tyngdepunkt 150 mm ved Bevægelsen. 288. B-Fladens Form. Hvis det flydende Legeme i Fig. 414 a af et ydre Kraftpar krænges rundt i alle mulige Stillinger, vil De- placementets Størrelse forblive uforandret under Bevægelserne, hvilket atter vil sige, at Rumfanget af en vilkaarlig valgt udløftet Kile U\0W og Rumfanget af den tilsvarende nedsænkede Kile ROL allid er lige store; endvidere vil den krumme Flade, som kan lægges gennem de forskellige Ber, altid have sine Tangentplaner vedkommende Vand- linieplan, thi er b og b! Tyngdepunkterne af en udløftet og en ned- sænket Kile, svarende til to Vandlinier WL og WjLj med en uende- lig lille Vinkelafstand dö, medens B og B] er de respektive Opdrifts- centrer, saa er BBb der bestemmer en vilkaarlig Tangent til Pladen i B, parallel med bbj ifølge (19), men for en uendelig lille Krængning falder bbj sammen med Vandlinieplan WL, altsaa er BBj ogsaa WL; da dette gælder for alle B-Fladens Tangenter i Punktel B, maa det ogsaa gælde for Tangentplanen til Fladen i dette Punkt. løvrigt er B-Fladen en lukket Flade, der ligger helt inden for det flydende Legemes Overflade eller i hvert Fald inden for Laag, som kan tænkes at dække eventuelle Fordybninger i Fladen. Dens Form ligner Ellipsoidens ved almindelige Skibe. 289. Skæringslinien mellem to konsekutive Vandlinie- planer. Flyder det betragtede Legeme i Ligevægt ved en vis Vandlinie, og giver man det en uendelig lille Krængning bort fra denne Stilling i en vilkaarlig valgt Retning, kan man bevise, at den oprindelige og den ny Vandlinie, henholdsvis WL og WJ^ i Fig. 414 a, skærer hinanden i en Linie, der gaar igennem den oprindelige Vand- linieplans Tyngdepunkt. Fig. 409 fremstiller den udløftede og den nedsænkede Kile, man faar da, idet Kilernes Rumfangselementer betragtes som Prismer med