Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

o CM en Cirkelsektor som Grundflade og en Højde dx, medens OA sættes lig 1: Udløftet Kiles Rumfang = Nedsænket Kiles Rumfang, »1 C1 \4y2dödx= Uz3dØdx, ' 2 -’o •'0 .1 (.1 Uy2dx- ! ’’° ’° Men Uyadx er Vandlinieplan OWBAS Moment m. H. t. Skærings- *0 • ■ Sri linien OA mellem den oprindelige og den ny Vandlinieplan, og i dx er Vandlinieplan OLGA’ Moment ni. H. t. den samme Lime OA; da den algebraiske Sum af disse to Momenter er Nul, maa O A gaa gennem den oprindelige Vandlinieplan WBCL Tyngdepunkt F. Amn. Betragter man den udløftede og den nedsænkede Kile som eet Rumfang, beskrevet af den oprindelige Vandlinieplan under Kræng- ningen, — hvilken Betragtning kan gennemføres, fordi Krængningen er uendelig lille — maa Planens Tyngdepunkt ikke flytte sig under Bevægelsen, fordi den algebraiske Sum af de beskievne Rumfang ei Nul (Guldins Regel), hvilket er et andet Bevis for ovennævnte Sætning. 290. Metacentret. Antag nu, at det flydende Legeme krænger en uendelig lille Vinkel om den vilkaarlig valgte Akse OA i Fig. 414, tier ifølge ovenstaaende gaar gennem Vandlinieplanens rjn& epun F. I Fig. 414 b betegner B' og B/ Projektionerne.paa Vandhmeplan W, L, af Opdriftscentrerne B og B1 for den oprindelige og den ny Stilling, medens b' og b/ betegner Projektionerne al de ti s\aiei Tyngdepunkter b og b, for den udløftede og den nedsænkede Iules Run- fang der hver har Størrelsen v; træk gennem B en nue — denne Linie er da Sporet i Vandlinieplan W, L, af Rotahonsplanen gennem B, hvilken Plan er fremstillet i Fig. 414 a. I den sidstnævnte Figur er BM og B. M Opdnttshmerne fol den oprindelige og den ny Stilling; den lørste svaiei li en ° T stilling, idet Legemets Tyngdepunkt G befinder sig paa i unie , medens M er Projektionen paa Rotationsplanen af den korteste A- stand mellem de to paa hinanden følgende OpdiiHs iniei. . . Man ser nu, at med den Beliggenhed af G som del Ugnede Legeme har, var den oprindelige Stilling en stadig idet et Svingkraftmoment P Gz søger at bringe egerne . W, medens den var en ligegyldig Ligevægtsstilhng, ws denne Grund °g en ustadig Ligeuægtsstilling, hvis G ligge1 Øjere- r hetvder kaldte Franskmanden Boujwer M to Melacolrel, .del .Meta« belyd« Grænse og M er netop Grænsen tor G‘ Hojdesl.lhng, naar Legemet