Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

300 b. Skibets Metacentrer. 292. Som det frenigaar af de nys udviklede almindelige Under- søgelser, har et Skib, der Ilyder i Ligevægt af en eller anden Art ved en bestemt Vandlinie, uendelig mange Metacentrer svarende til uendelig mange Inertimomenlakser gennem Vandliniearealets Tyngde- punkt; men af alle disse Metacentrer har kun det lavest beliggende Be- tydning som Grænsestilling for Gs Beliggenhed i Højderetningen. Bestemmelsen af dette Metacenter er let; thi da B er fælles for alle Metacentrer ved den samme Vandlinie, skal man kun finde BMS mindste Værdi, der atter — idet V er konstant — svarer til den mindste Værdi for I ; men et almindeligt Vandlinieareals Inertimomenter m. H. t. Akser gennem Arealets Tyngdepunkt maa paa Grund af Vandliniens Form have Minimumsværdi for en langskibs Akse, hvilket atter vil sige, at Grænsestillingen for et Skibs Tyngdepunkt i Højde- retningen er det tværskibs Metacenter, som altsaa svarer til tværskibs Rotationer, Rulninger, | en langskibs Inertimomentakse, der er sam- menfaldende med Vandliniens Midtlinie, da den skal gaa gennem Vandliniearealets Tyngdepunkt. Man ser saaledes, at tre Betingelser skal være tilfredsstillet, naar et Skib skal flyde i Hvile og i stadig Ligevægt ved en bestemt Vandlinie: a. Vægt og Opdrift skal være lige store, b. B og G skal befinde sig i den samme lodrette Linie, c. G skal befinde sig under det tværskibs Metacenter. Det er bekendt fra Matematikken, at en given Flades Inertimo- menter m. H. t. Akser gennem Fladens Tyngdepunkt faar Minimums- og Maksimumsværdier for to Akser, der staar | hinanden, altsaa vil Skibets højesi beliggende Metacenter for vedkommende Vandlinie, del langskibs Metacenter, svare til langskibs Rotationer, Duvninger, I paa en tværskibs Inertimomentakse gennem Vandliniearealets Tyngdepunkt. Dette Punkt bestemmes imidlertid ogsaa i Praksis, men af helt andre Grunde end nys fremført for Bestemmelsen af det tværskibs Metacenter; disse Grunde skal vi senere beskæftige os med. 293. Nøjagtig Bestemmelse af det tværskibs BM er vist i Tab. 32; disse Beregninger er udført som (14) og (20) angiver. Betragter man f. Eks. Beregningen for VL5S Vedkommende, an- giver Spalterne henholdsvis: Spantenumrene, Vandliniens Halvbredde- maal, Halvbreddemaalenes Kuber, Simpsons Faktorer og — i sidste Spalte — Produktet af Kuberne og Simpsons Faktorer. Summen af Talstørrelserne i den sidste Spalte bliver 218,214 og skal, for at give