Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

313 for den givne Tilstand og find derefter dels ved Udmaaling, dels ved Beregning : a. Vinklen for Maksimumsstabiliteten, b. Stabilitetens Udstrækning, c. den dynamiske Stabilitet ved 45° og 90°. Opg. 123. Et heterogent, prismatisk Legeme har 30 m Længde, medens Tværsnittet overalt er et Kvadrat med 6 m Side. Legemet flyder paa Vand af Vægtfylde 1,03 med vand- og lodrette Sidefla- der og 3m Dybgang uden Styrlastighed. Metacenterhøjden er 1,2 m. Find dette Legemes dynamiske Stabilitet ved 45° Krængning. Opg. 124. Find den i Opg. 116 omtalte Pontons dynamiske Stabilitet ved 180° ved Hjælp af dens statiske Stabilitetskurve. Sam- menlign det fundne Resultat med Produktet af Pontonens Vægt og dens Tyngdepunkts Løftning. . __ 303 Beregningsmetoder for den tværskibs Stabilitet. Af disse Metoder vil vi begynde med den almindeligst benyttede som kun kan anvendes til Bestemmelse af en isocaren Stabilitets- kurve. Den kaldes : Barnes’s Metode. Paa et almindeligt eller, som i Fig. 412, dobbeltsidet Spanterids, hvis Afslutning foroven er Oversiden af det øverste vandtætte Dæk, trækker man radielle Linier gennem Skærings- punktet mellem Diametralplanen og den Vandlinie WL, der afskærer det givne Deplacement af Skibet. De radielle Linier ska] have et passende Vinkelinterval; i Reglen tegnes de for hver 10de eller 15de Grad, men undertiden lægger man en Linie gennem det øverste Dæks Kant i Borde paa ® og benytter forskellige Vinkelintervaller mellem denne Linie og henholdsvis den oprindelige Vandlinie WL og Dia- metralplanen. Aarsagen til denne Inddeling, som dog sjældent an- vendes nutildags, skyldes det Forhold, at Stabilitetskurven strengt taget faar et Knæk ved den Krængningsvinkel, hvor Dækskanten kommer i Vandet; men dette Brud paa Kurvens Kontinuitet er saa ringe ved almindelige Skibsformer, at man i de fleste Tilfælde ser bort derfra, fordi det gør Stabilitetsberegningen noget mere kompliceret. De til de valgte Krængningsvinkler korresponderende Værdier af Gz beregner man efter Atwood's Formel, som dog anvendes i neden- staaende Form: Gz + BG sin idet Forholdet mellem p og P erstattes med Forholdet mellem en udløftet eller nedsænket Kiles Rumfang v og Deplacementets Rum- fang V. Ved Beregningen er det kun Bestemmelsen af Formlens første