Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
338
af det første Punkt ikke er kendt i Praksis, anvender man i Stedet
for nedenstaaende Fremgangsmaade ved Tilføjelsen af større Vægte.
Nedtrykningen lindes paa Deplacementsskalaen, Fig. 403, ved at
trække en Ordinat gennem det Punkt paa den vandrette Maalestok,
der svarer til Deplacementet P + q, og tegne en vandret Linie gen-
nem denne Ordinats Skæringspunkt med Deplacementskurven ; denne
Linies Højde over Kølens O. K. er den ny Middeldybgang.
Gs lodrette Flytning. Er d den lodrette Afstand mellem G, sva-
rende til Deplacementet P, og Tyngdepunktet g af Vægten q, naar
den er paa sin rette Plads, faar man ved Hjælp af (19):
cc qd
GG1 P + q’
Metacenterhøjderne findes ved at afsætte Gxs Højdestilling paa
den under Nedtrykningen omtalte Ordinat gennem Abscissen P -f~ q
og maale Afstanden op til henholdsvis »M-Tværskibs« og »M-Lang-
skibs«; men her maa man erindre, at Kurvernes Ordinatinaalestokke
er forskellig, G, skal altsaa afsættes to Steder paa den ovennævnte
Ordinat. De to ny Metacenterhøjder vil vi kalde og G1M2.
Approximativ Bestemmelse af Krængningen kan erholdes af (29),
der giver:
q (1,
tgØ =-----H L—
(P + q^M/
hvor dj er Afstanden fra Diametralplanen til qs Tyngdepunkt g.
Nøjagtig Bestemmelse af Krængningen maa foretages, hvis oven-
nævnte Ligning giver en større Værdi for 0 end 10°; denne Bestem-
melse udføres saaledes: Paa Stabilitetstværkurverne i Fig. 403 afsætter
man Deplacementet P + q som Abscisse, og maaler Længden af
Ordinaterne til Kurverne for 15°, 30° o. s. v. Afstanden mellem
Basispunktet O, som i detle Tilfælde er Kølens O. K., og Skibets ny
Tyngdepunkt Gx multipliceres med sin til henholdsvis 15°, 30° o. s. v.
og Produktet subtraheres fra de maalte Ordinatlængder, hvorefter de
fundne Differenser afsættes som Ordinater til en ny Kurve, der altsaa
bliver en isocaren Stabilitetskurve for Deplacementet P-j-q og Tyngde-
punktet lad denne Kurve være den statiske Stabilitetskurve a a
i Fig. 416. Med samme Abscisse- og Ordinatakse som benyttet for
a a konstruerer man en Kurve y = cos hvor y og 6 er de
variable; denne Kurves Skæringspunkt med a a har den søgte Kræng-
ningsvinkel til Abscisse, fordi Krængningsmomentet qd1cosS og Sta-
bilitetsmomentet (P + q)G1z skal være lige store i den krængede
Stilling.
Approximativ Bestemmelse af Duvningen. Er d2 den langskibs