Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

340 Stilling og Vægten er løftet op i sin øverste Stilling, er den sidstes Tyngdepunkt 6 m fra Diametralplanen, 20 m foranfor JS og 10 m over Kølens O. K. Bestem Skibets Stilling paa Vandet i dette Øjeblik, na ar det fly- der ved VLj med sit Tyngdepunkt 3,6 m over Kølens O. K. tør Væg- tens Løftning, og Deplacementet til denne Vandlinie er 1066 ts. Opg. 138. Et Skib har lodrette Sider i sit Vandlinieparti, men alle de tilsvarende Metacentrer ligger højt over Vandlinien, hvilket altsaa ogsaa vil være Tilfældet med Metacentrerne efter en lille Ned- trykning. Hvorledes kan man i dette Tilfælde forklare, at Differen- tial-Metacentret alligevel ligger i den oprindelige Vandlinie? c. Indførelse af Vand i Skibet 320. Vandet fylder et Rum fuldstændigt. Denne Opgave løses paa samme Maade, som angivet under »Tilføjelse eller Bort- tagelse af Vægte«. Vandet fylder et Rum ufuldstændigt. Nedenstaaende Frem- gangsmaade til Bestemmelse af Stabilitetsforholdene ved Indførelse af Vand i et Skib er ikke kendt i Praksis, bl. a. fordi den tildels er ba- seret paa Kendskab til Differens-Metacentret; den er imidlertid bety- delig simplere end de hidtil benyttede Fremgangsmaader. Da nogenlunde store Vandmasser altid indføres saaledes, at Kræng- ning ikke finder Sted, behøver vi kun at beskæftige os med Nedtryk- ningen, de ny tvær- og langskibs Metacenterhøjder samt Duvningen. Nedtrykningen bestemmer man paa den Maade, der blev udvik- let under »Tilføjelse eller Borttagelse af Vægte«. Man maa altsaa be- nytte Nedtrykningsvægten eller Deplacementskurven, eftersom Vand- massens Vægt er lille eller stor i Forhold til Deplacementet. De ny tvær- og langskibs Metacenterhøjder. I Fig. 439 har den halvfulde Tank Vandoverfladen wl og Tyngdepunktet b' i den op- rejste Stilling, men Overfladen og Tyngdepunktet b/ efter en uendelig lille Krængning dø. Lad Vandets Rumfang være v og lad Vertikalen gennem b/ skære Diametralplanen i m'; ligesom vi i § 291 beviste, at BM =-, kan man her bevise, at V b'm' = — ................................... (37), v hvor i er den fri Vandoverflade wls Inertimoment m. H. t. Skærings- linien mellem denne Overflade og Diametralplanen. Man ser nu, at under smaa Krængninger af Skibet maa man betragte Vandmassen,