Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

357 stemt Relation mellem v, dv, o og e, hvilken Relation kun finder Sted i enkelte Tilfælde, f. Eks. ved Hvirvlen v==kr i § 334. Af (45) følger, at er den molekylære Rotation Nul paa et enkelt Sted af Strømmen, maa den være Nul under hele Bevægelsen. Er det f. Eks. bekendt, at en Vædske er begyndt at flyde fra Hvile, har den molekylære Rotation Værdien Nu] i Begyndelsesstillingen, og hele den paafølgende Bevægelse maa altsaa være irroterende; for en saadan Bevægelse bliver følgelig dh = 0, se Formel (43), hvilket atter VU sige, at for en saadan Bevægelse er den totale Trykhøjde h lige stor for alle Strømrørene. 334. Hvirvelbevægelse maa anses for et særligt Tilfælde af almindelig Strømliniebevægelse. Gaar man ud fra, at Hvirvlerne har lodret Akse og plane cirku- lære Baner, se Fig. 453 og 455, bliver: o — T, e = dr, v = f (r), Hvirvlens molekylære Rotation kan følgelig skrives saaledes : Sætter man forsøgsvis v = f(r) — krn, hvor k er en Konstant, bliver dv 7-nk rn-1 og dr A = .................... (46), hvilket Udtryk altsaa skal være Nul for Hvirvler, som kan dannes fra Hvile. Under de ovenfor givne Forudsætninger for Hvirvler, vilde det tilsyneladende være rimeligt, at i en Hvirvel, dannet fra Hvile, maatte Vandmassen rotere som en Helhed, hvilket atter vil sige, at en Par- tikelrække, der i et givet Øjeblik danner en ret Linie, vedbliver at danne en ret Linie under Rotationen; men dette kan kun ske, naar Partiklernes Hastighed v er proportional med deres Afstand r fra Aksen, og medfører altsaa, at v —kr, eller n = l, hvilket giver: For denne Bevægelse bliver altsaa den molekylære Rotation større eller mindre end Nul, afhængig af ks Værdi. Ifølge det tid- ligere fremsatle kan en saadan Hvirvel altsaa ikke dannes fra Hvile. Sætter man derimod n — — 1 i (46), bliver A = 0, og yr = konstant.................. (47),